lørdag den 28. januar 2017

HALVVEJS

For præcis et år siden, den 28. januar 2016 - fik jeg min landeplacering, og i dag er nået jeg halvvejs. Halvvejs i det eventyr, som jeg så længe havde drømt om. Et eventyr, det er det og med alt, hvad det indebærer - problemer og kamp, men efterfølgende løsning, erfaring og glæde. Det er nu 159 dage siden, at jeg hoppede på flyet og så, hvordan lille Danmark forsvandt under mine fødder. Jeg medbragte hverken min familie, venner eller hverdag - kun en 20 kilo tung kuffert og nysgerrighed på, hvad fremtiden ville bringe. 

I dag er jeg en helt anden end den Maria, som forlod Danmark. Jeg kan ikke beskrive det, for jeg er stadig mig selv, men jeg er bare en udviklet, og hvis jeg selv skal sige det, forbedret version, haha. Tanken om, at jeg skal tilbage til mit 'gamle' liv skrammer mig lidt. Jeg har fået en hverdag og fundet tryghed i min tilværelse som en hver anden indfødt i Paraguay. Sproget kræver efterhånden ikke længere de store anstrengelser, og alt er ikke længere fremmet og nyt. Jeg elsker mit liv her! ..selvom det indebærer ekstremt mange myggestik og sindssyg trafik - alt har sine mindre gode sider;) Det er svært for mig at tænke på, at jeg om 159 dage skal sige farvel til alt det, som har været mit liv for næsten et år. Forskellen fra min afsked med Danmark er, at jeg hele tiden har vidst, at der kommer et gensyn, hvilket ikke er tilfældet, når det går den anden vej. Jo, jeg ved, at jeg kommer tilbage og stadig kan holde kontakten med mine venner, familier og Rotary, men det vil aldrig blive det samme. Udveksling er ikke et år i dit liv, men dit liv i dit år. Heldigvis, er der stadig endnu en halvdel tilbage, og jeg vil gøre alt for at nyde og få mest ud af det som overhovedet muligt.

- Maria

lørdag den 21. januar 2017

DU VED, AT DU ER I PARAGUAY NÅR.. #3

..når din taske skal tjekkes i supermarkedet - når man lever i et land, hvor et liv i fattigdom er normalt, er man nødt til at tage nogen forholdsregler – herunder hører tasketjek blandt andet. Det foregår lidt forskelligt – man kan enten aflevere sin taske inden, man går ind, få den låst inde i en slags overtaske med chip eller lade en mand med pistol gennemgå den ved kassen, hvilket virker lidt voldsomt.

..når man ser kakerlakker og slanger dagligt - dette punkt på officielt være det, jeg bryder mig mindst om ved Paraguay. Især efter, at det har regnet, er der voldsomt mange.

..når ens forældre bliver kørerlærer - ifølge paraguayerne er det langt fra nødvendigt med køretimer og teoriprøver – det er da meget lettere, at lade sine forældre eller søskende undervise ..når ja, om det så koster en bule eller to, så går det nok. Faktisk, kan man også bare købe et kørekort, selvom det ikke er ret nødvendigt, da politiet aldrig tjekker.


..når alle kalder hinanden for onkel, tante og kusine - ens reelle navn bliver ofte erstattet af ”primo” eller ”tia” – som betyder fætter og tante. Det er ikke fordi, at alle er medlem af en stor familie rent biologisk, men fordi man er tætte og derfor ser hinanden som familie. Jeg synes det er en sød tanke, selvom det leder til meget forvirring, haha.

..når der er mango overalt - mango er en hadet frugt i Paraguay – så hadet, at den ikke kan findes i supermarkederne, da den simpelthen ikke er penge værd. Til gengæld kan man ikke undgå at trampe på dem, da de er på alle veje. Til start så jeg det som en drømmeverden, da jeg elsker mango – men nu lugter mine sko kronisk af halvrådden mango, hvilket er knap så fedt. Når det er sagt, kommer jeg i hvert fald til at savne, at gå ud i haven og plukke en frisk mango til morgenmaden, mums.
Image result for mango basura
..når du altid har sko på - jeg ved ikke hvorfor, men alle bruger sko indenfor. Det er let og hurtigt, så jeg brokker mig ikke – selvom jeg er tvunget til at rende rundt i et par blomstrede klipklapper, da alt andet er for varmt.


..når man begravet i "huse" - der er selvfølgelig flere muligheder, men den mest almindelige er at blive sætte kisten ind i væggen af et lille "hus". Ofte har hver familie et hus, som så efterhånden bliver fyldt op.Related image
..når folk mener, at de er gode nok - som en pige fra Danmark, der nærmest fik janteloven ind med modermælken, kan folk godt virke lidt selvglade – men ikke på en negativ måde! Jeg nyder, at være i et land, hvor det er okay at være selvsikker og stolt af sig selv. Dog, bliver det hurtigt larmende når alle min 29 klassekammerater vil ses og høres.

..når der er siesta.
De fleste af jer kender nok til det fra ferier syd på – siesta eller bedre kendt som de timer på eftermiddagen, hvor man har en god undskyldning for at dovne. Det er egentlig bare et lille break fra solen og dagens gøremål eller en måde at indhente nattens ikke eksisterende søvn. 

I virker til at elske disse indlæg, så her fik I tredje omgang. Jeg støder stadig på ting, som for virker helt fremmede for mig, men underligt nok tænker jeg ikke så meget på over det længere, da jeg virkelig er faldet til her, hehe.

- Maria

fredag den 20. januar 2017

SIDEN SIDST HAR JEG.. #3

..fået sommerferie
Det virker underligt at holde sommerferie i december, men jeg brokker mig bestemt ikke. Faktisk er det næsten en måned siden, at jeg har været i skole, da kun 3 ud af 30 elever fra min klasse mødte op efter, at eksamenerne var afsluttet. Det var det samme i de andre klasser, så derfor besluttede ledelsen af lukke før tid.

..vundet et løb
Meningen var, at de to andre udvekslingsstuderende i min Rotaryklub og jeg skulle stå vandpost til et løb, men i stedet endte jeg med at løbe med. Det var ret spontant og en meget tidlig lørdag morgen, men jeg fandt energien frem og gav den alt, hvad jeg kunne. Det endte med et 1. plads og 7,7 kilometer på 34:41 - jeg skulle både holde "takketale" i mikrofon (på spansk, selvfølgelig) og til præmieoverrækkelse med pokal og medalje. 

..lært at tage bussen
Med 3 ugentlige spansktimer og værtsforældre med arbejde var jeg nødt til det, trods min Rotaryklub er meget imod det. De mener, at det er farligt og har derfor beordret mig til altid at have lange bukser på, tildækkede skuldre og at gemme min mobil i en lille mavetaske under trøjen - jeg kan godt fortælle jer, at det er varmt(!!)

..badet i pool og vandløb
Det er ikke helt dårligt at have to veninder med pool i baghaven, så det har jeg selvfølgelig benyttet mig af. Derudover har min familie taget mig med til smukke steder med små vandløb. 
..pyntet juletræ og flettet julehjerter
Jeg er så langt fra julestemning, som man overhovedet kan komme. Derfor føltes det rimeligt komisk at pynte et plastic juletræ i 36 graders varme, men det var da forsøget værd, hehe.

..været til utallige fødselsdage 
Jeg ved ikke, hvad der sker, men jeg er til fødselsdage hele tiden. Flere gange har det været i byer flere timer væk og ved folk, som jeg ikke aner hvem er. Paraguayerne elsker at feste og fødselsdage er bestemt ikke en undtagelse - der er pyntet op i stor stil og så bliver der ellers danset, sunget og spist til langt ud på natten. Endda min værtskusines 4 års fødselsdag sluttede omkring klokken 3. 

..modtaget en pakke fra Flensborg
Jeg kan godt sige jer, at jeg var utålmodig i bilen på vej til posthuset. Det er rart at vide, at dem derhjemme tænker på en - tak(!!).

..afsluttet spansk 
Da december måned altid er flydt med planer, blev spanskundervisningen sat på pause. Det betyder dog ikke, at jeg ikke får øvet, for nu snakker jeg udelukkende spansk.

..fået min hjemrejsedato 
Om 207 dage - nemlig den 7. juli - står jeg igen på dansk jord, så sæt et kæmpe kryds i kalenderen.

Det var i den grad tiltrængt med en lille opsamling over, hvad der er sket det sidste stykke tid. Jeg har haft super travlt, men skal nok forsøge, at holde jer opdateret. Jeg håber, at I alle har det godt og nyder julehyggen.

- Maria

lørdag den 14. januar 2017

MIN FERIE I BRASILIEN

Planen var, at vi skulle forlade huset ved daggry, men da jeg befinder mig i Sydamerika, skete det selvfølgelig ikke. Et par timer forsinket kørte vi afsted og ankom til grænsen til Brasilien cirka 6 timer senere. Her ordnede vi de papirer, som skulle til for at komme ind i landet og fortsatte derefter videre. Da det var ved at blive mørkt, fandt vi et hotel, hvor vi blev natten over. Næste morgen forlod vi hotellet - igen et par timer senere end planlagt og kørte ellers til, at vi endte i byen Guaratuba. Derefter gik dagene med is, strand og hygge. For min familie er ferie lig med afslapning, hvilket passede mig godt. Dog, har jeg lidt for meget energi til bare at ligge dagen lang, så jeg fandt et lille fitnesscenter tæt på vores lejlighed. Her fik jeg en masse gode venner og lærte en del portugisiske ord, haha. Alt i alt var det en utrolig skøn ferie, og jeg er simpelthen så taknemmelig for, at min dejlige familie inviterede mig med! Jeg er intet mindre end forelsket i Brasilien og kan ikke vente med at komme tilbage igen til maj. For at sprede lidt misundelse i kolde Danmark, har jeg lavet en kort video med lidt klip fra turen.



- Maria