fredag den 24. februar 2017

MIN FØDSELSDAG

Mit smil har fyldt hele ansigtet uafbrudt efter en lækker dag i går. Jeg havde nemlig fødselsdag, og prøvede for første gang at holde den langt væk fra min familie og venner i Danmark. Det betød dog ikke, at jeg ikke blev fejret, for det blev jeg i den grad! 

Dagen startede ud med, at min søster og jeg stod op og gjorde os klar til skole. Mine søde værtsforældre kom derefter listende med gaver og begyndte at synge fødselsdagssang på guarani, som er det oprindelige sprog i Paraguay. I skolen fortsatte hyggen med sang og lykkeønskninger. Jeg var så heldig også at have modtaget en pakke fra Danmark - tusinde tak for det! Da klokken blev 21, kørte mine værtsforældre, søster og jeg mod restauranten, hvor vi havde bestilt bord. Her ventede mine to første familier, et par veninder og folk fra min Rotaryklub med fødselsdagspynt og endnu flere gaver. 

Som I måske kan høre, havde jeg en dag, som i den grad vil blive husket! Jeg er så taknemmelig for at være omringet af en masse skønne mennesker nu, hvor jeg er langt væk hjemmefra.

- Maria 


mandag den 13. februar 2017

ET SMUT PÅ SYGEHUSET

Forrige mandag var en af de mere dramatiske af slagsen, for jeg brugte nemlig det meste af dagen på sygehuset. Som jeg før har nævnt, er der utroligt mange dyr på gaden - herunder grise, køer, høns, katte og hunde. Den sidstnævnte viste sig at være fristet af mit ben og endte med at bide mig. Heldigvis, skete det tæt på mit hus, så jeg formåede at humpe hjem og blev derefter kørt på sygehuset. Efter et smertefuldt møde med lægen blev jeg sendt hjem med antibiotika og smertestillende. 
Derefter kom bekymringerne om rabies, da hverken hunden eller jeg er vaccineret. Min læge fra Danmark ønskede, at jeg fik vaccinen, så jeg tog hen til en lægeklinik, som udelukkende beskæftiger sig med rabies. De nægtede dog, at give mig vaccinen, da den bringer utroligt mange bivirkninger med sig. I stedet tager de hunden til observation i to uger, for at finde ud af, om den er syg. Hvis det er tilfældet, viser den en meget anderledes adfærd og dør, hvilket heldigvis ikke har været tilfældet indtil nu. Det ser ud til at jeg slap billigt og med endnu en oplevelse, haha. Min paraiguaske familie er derimod meget utilfredse og har sørget for, at hunden bliver fjernet. 

- Maria

søndag den 5. februar 2017

MIN SOMMERFERIE

Min tre måneders sommerferie er efterhånden nået til sin ende og hold nu op, hvor er det gået stærkt! Inden jeg fik ferie, var jeg en smule nervøs for at komme til at kede mig - for helt ærligt, tre måneder er utrolig lang tid, men jeg kunne sagtens holde ferie resten af tiden, haha. Når det så er sagt, ser jeg også frem til at komme tilbage til skolen.

I dagene op til, at jeg fik ferie, kunne jeg nærmest ikke snakke spansk, og hver gang jeg formåede at sige noget, blev der jublet og klappet. Jeg følte ikke, at jeg fik muligheden for at vise min personlighed og at lære menneskerne omkring mig at kende. Når man ikke rigtig kan kommunikere, er det hele meget begrænset. 

Udover at have snakket en masse spansk, har jeg i løbet af min ferie mødt endnu flere dejlige mennesker, festet, badet, hængt ud med et par danskere, svedt, været på ture og rejser, til koncerter og meget mere! Det har helt sikkert været den fedeste sommerferie, jeg nogensinde har haft. Især fordi, at jeg slap for de kolde, mørke vintermåneder med lange skoledage og afleveringer;)

I hvert fald, har jeg næsten to uger til, at skolen skydes igang med et brag af en fest - jeg begynder nemlig på tredje og sidste år, hvilket er en stor dag i Paraguay. Jeg lover, at I nok skal høre mere, når jeg kommer så langt, og indtil da, vil jeg nyde resten af ferien.

- Maria