søndag den 20. august 2017

TILBAGE I DANMARK



Det er nu præcis et år siden, at jeg spændt kørte afsted mod Københavns lufthavn. Det var på mange måder en mærkelig dag, og når jeg tænker tilbage på den, er jeg kun glad for, at jeg ikke vidste, hvad der ventede mig. Hvis jeg havde været klar over, hvor svært det kan være at bo på den anden side af jorden helt uden noget, der minder om Danmark, havde jeg ikke gjort det. Misforstå mig nu ikke, jeg er lykkelig for, at jeg tog på udveksling og for alle de oplevelser, der fulgte med, men jeg tror, at jeg ville være blevet skræmt og i stedet bare gået med den lettere vej og være blevet hjemme.

Jeg gjorde det, og det førte så meget godt med sig. Nu, hvor jeg er i Danmark igen, må jeg indrømme, at jeg savner det helt vildt meget! Det er en kæmpe del af mig og mit liv, så det virker underligt, at jeg ikke har nogen omkring mig, som kender til det. Jeg trøster mig selv med, at folk altid gerne vil høre om det og selvfølgelig også, at jeg i marts tager tilbage sammen med min familie. Jeg kan ikke vente med at vise dem, hvor jeg har levet, og hvem jeg har omgivet mig med for næsten et år. Det har ikke været nemt at komme hjem, det vil jeg gerne indrømme, men jeg har erfaret, at det bliver lettere med tiden.


Jeg er netop begyndt i gymnasiet, hvilket er super fedt! Jeg nyder endda at lave lektier efter en pause på næsten halvandet år, haha. Derudover har jeg fået sydamerikansk selskab i huset – min familie og jeg er nemlig værtsfamilie for en sød pige fra Chile. Jeg elsker at have en, som kender til den sydamerikanske kultur og en, som snakker spansk.

Det var det, her stopper min aktivitet på bloggen. Jeg vil gerne takke alle jer, som har fulgt med i mit fantastiske eventyr.
- Maria



-

torsdag den 6. juli 2017

MIN SIDSTE UGE I PARAGUAY

Torsdag: Da skoledagen var ovre, tog jeg hjem for at spise frokost og mødtes derefter med min anden værtsmor. Vi snakkede en masse og kom ind på, at min familie og jeg kommer til Paraguay i marts næste år. Min værtsmor foreslog, at vi kunne tage rundt for at se på mulige hoteller til opholdet. Efter et par timer var vi færdige og drak kaffe indtil, at resten af familien kom hjem.
Fredag: Dagen blev brugt med en tur i fitness, hvor jeg altid ender med at blive et par timer, da folk simpelthen er så snaksaglige og interesserede. Derefter tog jeg hjem til en veninde, hvor vi så en film og hyggede.

Lørdag: Jeg startede ud med træning og begyndte derefter at pakke min kuffert. Det var lidt underligt, da det ikke bare var på grund af familieflyt. Senere på dagen tog jeg hen på min skole, da der var festival i forbindelse med en helligdag – det betød en masse dans, traditionel mad og god musik. Da det var færdigt, hjalp jeg min klasse med at sælge burgere for at samle penge ind til deres dimissionsfest. Så søde, som de nu er, havde de arrangeret en lille afskedsfest, som blev afsluttet med en bytur.
Søndag: Morgenen blev brugt i min tredje værtsfamilies hus indtil, at jeg tog i CIT, som er den klub, jeg er medlem af. Jeg mødtes med en veninde, hvor vi fik lavet negle og hygget. Det var den sidste gang i klubben, så det blev i den grad nydt fuldt ud.

Mandag: Vækkeuret ringede, da det stod på min sidste skoledag. Hele dagen blev brugt med ualmindeligt mange kindkys og krammere. Jeg fik både sagt farvel til mine lærere, skolelederne og ikke mindst alle mine venner. Om aftenen var det sidste Rotary møde, hvor jeg fik udleveret mit diplom, som er det officielle bevis på, at jeg har gennemført mit udvekslingsår. Jeg mødte også en af dem, der skal på udveksling næste år – hendes højeste ønske er at komme til Danmark, så hende snakkede jeg en masse med.
Tirsdag: Den uendelige pakning fortsatte og en masse praktiske ting blev klaret. Derefter gav jeg gaver og takkekort til min nuværende familie, hvilket de blev utroligt glade for. Jeg fik også lige passet en tur i fitness ind og brugte derefter resten af dagen i selskab med en flok venner.

Onsdag: Min sidste hele dag gik sammen med to af dem, der har været en kæmpe del af mit år – nemlig Ariane og Danny, som er de to andre udvekslingsstuderende i min Rotary klub. Jeg ved heldigvis, at vi kommer til at se hinanden i Europa engang imellem, men det er en kæmpe forskel fra, hvad vi har været vant til. Jeg fik også lavet online check-in og lukket kufferten.

Torsdag: Dagen startede tidligt, da menneskerne fra mit fitness center havde overtalt mig til en afskedstræning. Da vi havde sagt farvel, tog jeg et langt bad og kørte derefter mod lufthavnen. Jeg blev mødt af min klasse, værtsfamilier, venner og Rotary folk. Det var en tårevældene afsked og med den underligste følelse i kroppen. Netop nu sidder jeg og venter på min første fly mod Buenos Aires, Argentina. 

Vi ses i Danmark!

- Maria

torsdag den 29. juni 2017

GRUNDENE TIL, AT JEG ER HELT VILD MED PARAGUAY

Det er altid varmt - vejret er helt klart en af de ting, som jeg elsker mest ved Paraguay! Det er altså bare lettere at komme ud af sengen, når solen skinner, og man ikke behøver at tage en stor jakke og støvler på. Vi er netop nået til vinterperioden, og i øjeblikket er det 27-30 grader. Det dog omkring de 5-15 grader, når det er koldest.
Der er fester i massevis - fejring er noget af det, som paraguayerne gør meget ud af. Det gælder både med dekorationer, mad og musik. Alle muligheder for fest bliver udnyttet, hvilket har gjort min udveksling enormt fed og festlig. 

Folk er venlige og gæstfrie - det er helt utroligt, hvor overdrevet søde folk er. Jeg ved ikke, om det er fordi, at jeg er på den anden side af jorden helt alene, men jeg bliver altid modtaget med åbne arme, hvilket er skønt! 

Det er en ukendt perle - der findes ikke noget bedre end at kunne dele gode tips med andre og netop derfor, skriver jeg dette indlæg. Paraguay er overraskende nok hverken meget kendt eller omtalt - i Sydamerika er det altid Argentina og Brasilien, som man høre om, men Paraguay har mindst ligeså meget at byde på, hvis man spørger mig. 

Landskabet er varierende - jeg er blevet helt vild med roadtrips! Jeg kan let få mange timer til at gå med bare at kigge ud af vinduet. Landskabet er så varierende og anderledes end det, som jeg kendte til. Som nævn før er landet opdelt i to dele - den normale og Chaco-delen. Især sidstnævnte byder på meget unikt landskab.

Muligheden for at lære to sprog - ligesom Danmark har Paraguay sit helt eget sprog, nemlig guarani. De har til gengæld været så smarte at tilføje spansk også. Klart størstedelen af befolkningen har spansk som første sprog, men dem, som er oppe i årene eller bor udenfor byerne, snakker generelt mere guarani. 

Priserne er skruet helt i bund - i forhold til Danmark er alt latterligt billigt - det gælder både mad, tøj og aktiviteter som bowling, biograf og så videre.

Fri for stress - noget af det, som gør landet ekstra specielt er dets fantastiske befolkning. De har en livsindstilling, som på mange måder skiller sig ud fra den danske. Jeg vil ikke sige, at det har været uden utålmodighed at leve omkring mennesker, som aldrig har travlt, men jeg har i hvert fald vendt mig til det.

De uimodståelige tropiske frugter - nøj, hvor jeg kommer til at savne alle de lækre frugter. Jeg har smagt en hel masse, som jeg hverken har set før eller kender navnet på, men en ting er sikkert - de er fyldt med smag. 

- Maria

søndag den 25. juni 2017

TANKER OM HJEMREJSE

Tanken om at kunne vågne op til solskin og palmer og derefter at bruge dagen på at opleve, nyde og udforske. Det var min forventning om, hvordan mit paraguayske liv skulle foregå. Jeg vidste dog også, at det ville indebære et par ændringer. Venner, familie og de trygge rammer var ikke længere inden for rækkevidde. Det viste sig at betyde mere end, jeg havde regnet med. De første måneder var svære, men på samme tid helt vildt fede. Jeg oplevede så meget, der stod i kæmpe kontrast til mit liv i Danmark. Jeg skulle pludselig til at snakke et nyt sprog, indramme mig efter en anden kultur og ovenikøbet mens, jeg var omringet af helt fremmede mennesker.

Et år er næsten gået, og jeg har virkelig fået det hele godt ind under huden. Jeg føler mig faktisk lidt fremmed ved tanken om at skulle bo i Danmark igen - pludselig har man ikke sko på indenfor, kan smide papiret i toilettet og drikke fra hanen. Det er vildt, hvor meget der kan ændre sig på så kort tid, men inden længe bliver det aktuelt. Det er tid til at sige farvel, sætte mine fødder på flyet og komme tilbage til min 'gamle' tilværelse. Forskellen ved dette farvel og dét, jeg havde i Københavns lufthavn for næsten 11 måneder siden, er bare, at der ikke er noget på gensyn. Dét jeg forlader er ikke bare et land, men hele oplevelsen i det. Jeg kommer aldrig til at leve, som jeg har gjort i løbet af min udveksling. Jeg kommer aldrig til at gå på den samme skole eller omgås af de samme mennesker hver dag. Det er lige meget, hvad jeg gør - det ikke kan ændres. Det er et farvel og selvom jeg ved, at jeg kommer tilbage på ferie inden for det næste år, varer det til uendelighed.

Dette år har på mange måder været med til at forme mig som person. Jeg har oplevet så meget, at jeg bliver rundtosset af bare at se tilbage på forrige måned. Der har i den grad været udfordringer med tårer, men dertilhørende sejrer, som har lært mig så meget. Jeg har lært at forvente det bedste af verden og oplevet det rent faktisk virker. De gange, hvor jeg fejler, dummer mig eller på andre måder møder udfordringer, forsøger jeg at se det hele i et større perspektiv. Jeg er blevet langt bedre til at sige pyt og til at vælge mine problemer med omhu – for helt ærligt, nogen ting er bare ikke værd at bruge energi på. Uanset hvordan man lever, er nogle dage naturligvis bedre end andre, men hvor kommer man langt ved bare at holde positiviteten. Jeg er blevet bedre til bare at leve og forholde mig til det, jeg har omkring mig i øjeblikket og glemme, hvad jeg skal i morgen. Det har været enormt inspirerende at være blandt mennesker, som kan være tilfredse. Mere betyder ikke altid bedre, det vil jeg i hvert fald huske. Jeg har sjælendt mødt mennesker i Danmark, som ikke har travlt med at optimere og måske så meget, at nydelsen bliver overset. Alle, og det er uden undtagelse, ville have godt af at blive skubbet ud af sin komfortzone - det virker lettere at blive i sin egen lille bobbel, men hold nu op, hvor giver det meget i sidste ende. Jeg har i hvert fald fået en helt ny energi til at starte det næste kapitel i mit liv. 

Jeg har aldrig overvejet at give op, men jeg er alligevel virkelig stolt af mig selv over, at jeg har gennemført min udveksling. Det er med trillende tårer, men med kroppen fyldt af glæde og taknemmelighed, at jeg snart forlader dette smukke land. Jeg er klar til at tage hjem, men jeg er slet ikke klar til at tage afsked. 

- Maria


torsdag den 15. juni 2017

SNAPSHOTS FRA MIN HVERDAG



I løbet af min tid i Paraguay har jeg flittigt brugt Snapchat til at forevige en masse sjove øjeblikke fra min hverdag. Jeg har gemt størstedelen af dem og tænkte, at jeg også ville dele dem med jer. Jeg bliver helt vemodig ved tanken om, at jeg kun har ganske få uger tilbage i dette fantastiske land, men jeg har i hvert fald nydt det og fået oplevelser for livet!

- Maria

mandag den 12. juni 2017

DU VED, AT DU ER I PARAGUAY NÅR.. #5

..aftensmaden spises sent
Jeg er efterhånden blevet helt vild med de sene spisetider. Det er enormt praktisk, at man slutter dagen af med at spise og ikke skal afbryde dagens opgaver ved 19-tiden. Derudover er frokosten dagens største måltid, så man lige får et godt skud energi ved middag og ikke sidst på aftenen.

..man betaler for prøver i skolen
Vi er i eksamens perioden, hvilket også betyder, at jeg skal huske, at tage ekstra penge med i skole. Vi skal nemlig betale for at få papirerne udleveret. Det er ikke mere end et par kroner, men da skolen ikke har økonomien til det, er det nødvendigt.
Image result for prueba del colegio

..du ikke har en dyne
Jeg tror, at min dyne er det, jeg savner mest. Den er udskiftet med en masse store trøjer, lange bukser, tørklæde, hyggesokker og et tæppe. Kombinationen af manglende isolering og lave temperature gør, at jeg fryser konstant.
..man lever med få lyse timer
Solen er kun oppe i ganske få timer, og det gælder for hele året. I øjeblikket er det otte timer, og i sommertiden er det et par timer mere. De kender altså ikke til lange, lyse sommeraftner. 

..folk bruger operationsmasker
Hvis man er forkølet, er der mange, som bruger masker. Det er egentlig en god og hensynsfuld idé, da man på den måde minimerer chancen for at smitte andre.
Image result for operationsmaske

..man medbringer toiletpapir 
På offentlige toiletter kan man sjældent finde toiletpapir. Det samme gælder for min skole, så jeg render altid rundt med en rulle toiletpapir i tasken, haha.

..du sover tidligere end et spædbarn
Som nævnt før, så er alle arrangementer i Sydamerika sen aften og natten. Jeg har op til flere gange været til fælles aftensmadsspisning til langt, langt ud på natten - og endda også, hvor der har været spædbørn. Folk her bekymrer sig ikke rigtigt om sengetider.

 ..man fejrer en ufødt baby
En af de helt store fester her er en "babyshower". Det er en fest, som bliver holdt inden, at babyen fødes. Det er kun for kvinder og indebærer altid en hel masse kage og gaver.
Related image
..vandet fra vandhanen ikke kan drikkes
I kender det måske fra ferier i udlandet - det der med, at man ikke må drikke vandet fra vandhanen. Det samme gælder her, så vi får store vandbeholdere leveret en gang om ugen. 

..folk arbejder sort
I et land fyldt med korruption, undrede det mig ikke, da en læge fortalte mig, at han arbejder sort. Det betød, at jeg skulle betale en del mere for at få en kvittering udleveret. 

..der ikke er pant på flaskerne
Paraguay er generelt bagud med mange ting. Det samme er gældende, når det handler om genbrug - af den grund bruger de heller ikke pant. Affaldssortering eller forurenende biler er heller ikke noget, de bekymrer sig om.

Jeg mener det, når jeg siger, at der er mange mærkværdige ting ved Paraguay. Landet er anderledes på alle tænkelige måder, men det gør bare min hverdag endnu sjovere, haha.


- Maria

tirsdag den 6. juni 2017

MIN PRÆSENTATION

I går, mandag d. 5. juni, var dagen, hvor jeg skulle holde min afsluttende præsentation omkring Danmark og mit udvekslingsophold. Det var et 25 minutters langt oplæg (på spansk, selvfølgelig) med dertilhørende spørgsmål, videoer og billeder. Derudover havde jeg medbragt lakridser, som folk kunne smage. De blev modtaget meget blandet og med en del sjove ansigtsudtryk, haha. Det hele gik heldigvis rigtig godt på trods af, at jeg forinden havde brugt et par dage i sengen på grund af sygdom. Jeg fik stor ros for min spansk og præsentation, så det var fedt!

Det hele var med blandede følelser, da det virkelig gik op for mig, at mit eventyr snart er ovre. Om præcis en måned skal jeg sige farvel til mine dejlige værtsfamilier, Rotary klub, skønne venner og liv her i Paraguay.- Maria

fredag den 2. juni 2017

SIDEN SIDST HAR JEG.. #5

..været til distrikstkonference
I forbindelse med den årlige konference blev alle udvekslingsstuderende fra mit Rotary distrikt samlet. Det resulterede i et par dejlige dag med en masse hygge, fest og fin middag. Afskeden var tårevælende, da det var sidste gang, at vi med sikkerhed så hinanden. Jeg ved dog, at jeg helt sikkert skal ses medd flere af dem, når vi er tilbage i Europa.
..set trafikulykker
Det har egentlig været gennemgående for hele mit udvekslingsår, men i løbet af den sidste månedstid, har jeg set ekstra mange - blandt andet en kvinde, som kørte ind i et træ, da hun brugte sin telefon. Der skete heldigvis intet med hende udover, at hun forhåbentlig lærte ikke at forsøge at multitaske under køreture. Derudover så jeg også en af de mere voldsomme af slagsen. Jeg ved ikke, hvordan det skete, men jeg så bare en smadret motorcykel og en livløs mand - det var bestemt ikke et kønt syn. 

..lavet fremlæggelse og eksamener 
Da jeg efterhånden har fået styr på det spanske, er mine lærere begyndt at give mig lektier og prøver. Jeg har for eksempel fremlagt foran hele min årgang og lavet eksamener i matematik og grammatik. Som billedet nedenunder viser, så er min skole ikke så fin, som i Danmark. Det betyder blandt andet, at vi til eksamenerne skal betale for at få kopiarkene med prøven udleveret. Sidste skoleår havde vi heller ikke borde, men kun en stol med et meget bredt armlæn.
..oplevet politiske uroligheder
Kort sagt så opstod der en konflikt i forbindelse med præsidentvalget. Den nuværende havde afsluttet sine år, hvilket betyder, at han skulle udskiftes. Det var han dog ikke tilfreds med og forsøgte at ændre loven, så han kunne fortsætte. Det skabte kæmpe protest i frygt for, at han ville ende som diktator. Derfor var der slagsmål og protester, som endte med ildebrand i en af de ældre, betydningsfulde bygninger. Jeg modtog beskeder fra flere fra Danmark, da det blev sendt i nyhederne - men faktisk, så mærkede jeg det ikke rigtigt selvom, jeg bor meget tæt på, hvor det hele foregik.

..grint af "varmen" i Danmark
Jeg kan ikke lade vær med at trække på smilebåndet, når jeg ser "sommer"-billeder på SnapChat og Intergram. Især temperaturfunksionen er blevet brugt flittigt de dage, hvor det har været mere end 20 grader. Det er nogenlunde det samme, som vi har i øjeblikket, men forskellen er bare, at her er det efterår og koldt.
..været til familiemiddag
For et par uger siden fik min franske veninde besøg af sine forældre. Derfor arrangerede vi en middag, hvor hendes tre værtsfamilier, familie og folk fra vores Rotary klub alle var inviteret. Det var et sjovt syn, at se hendes fire fædre snakke sammen, haha. Jeg må dog indrømme, at jeg savnede min dejlige familie en smule den aften.
..set et tangoshow
I forbindelse med min tur til Argentina, fik jeg set en masse tango. Det var et stort og imponerende show, som også indebar en far med sin lille datter, som også kan ses på billedet nedenunder.
Nøj, hvor tiden flyver afsted! Jeg har kun lige over en måned tilbage af min udveksling, hvilket er for vildt. 

- Maria

fredag den 26. maj 2017

AMAZONAS-TUREN #3

Hold nu op, hvor jeg savner turen til Amazonas! Det var en fantastisk og uforglemmelig oplevelse med skønne folk fra 14 forskellige lande. Jeg elsker, at alt vi så var fri natur - det betød dog også, at vi ikke kunne være sikre på at se aber, dovendyr eller delfiner, da de er frie og ikke bare i en zoologisk have. Heldigvis, havde vi heldet med os og fik en hel masse dejlige øjeblikke. En anden ting, som virkelig gjorde et stort indtryk på mig, var, da vi mødte en indianerstamme. Det var så vildt at se, at der rent faktisk findes mennesker, der lever som de gør - uden bekymringer for, hvad de har på, hvad der sker på internettet eller i resten af verden. Det eneste de forholder sig til, er de mennesker og opgaver, som de har omkring sig.  Derudover mødte jeg også en hel masse nye mennesker - det er utroligt, hvor tætte man kan blive på 10 dage, men vi klingede bare på en helt unik måde. På størstedelen af turen havde vi heller intet mobilsignal, hvilket betød at vi var 'tvunget' til at nyde hinandens selskab fuldt ud. Herunder kan I se en masse videoklip fra turen.
Det hele virkede ret uvirkeligt - jeg har altid haft en drøm om at se den store verden og at rejse en masse, men at jeg som kun 17-årig skulle opleve et sted som Amazonas, havde jeg aldrig troet! Det var nok den største oplevelse i mit liv og noget, som jeg er utroligt taknemmelig for. 

- Maria

søndag den 21. maj 2017

AMAZONAS-TUREN #2

Dag 5: Så kom dagen, hvor luksushotellet blev skiftet ud med både og hængekøjer. Vi sejlede ud i to store både og så skilningen i floden - der er nemlig et tydeligt farveskift mellem brun og sort. Senere på dagen var vi ude for at møde en stamme, hvor vi blandt andet hørte om deres overgangsritualer. De fortalte, at når man bliver 14 år, skal man som dreng have tre piskeslag uden at græde før, at man kan blive gift kort tid efter. Vi dansede også deres dans, købte hjemmelavede ting og smagte en af deres specialiteter, nemlig insekter, hvilket var overraskende lækkert. Jeg havde også lidt gaver med fra Danmark, som jeg delte ud til børnene. Aftenen blev brugt med fælles bad og stjernekiggeri - vi fandt blandt andet Karlsvognen, som dog vendte på hovedet, haha. 

Dag 6: Programmet lød på overlevelsestur, hvilket indebar en vandretur i regnskoven, hvor vi blandt andet lærte at lave ild, fælder og at krydse dybt vand. Vi fandt også et træ med drikkevand indeni og spiste alt det bedste fra junglen herunder nødder, underlige frugter, levende kokosorme (ikke lige min livret) og det bedste af det hele - fisk, som var indpakket i blade og grillet under jorden i næsten 10 dage. Det var uden tvivl det bedste, jeg har smagt i hele mit liv! Derudover fandt vi et dovendyr og tog et stop midt på floden, hvor vi sprang i vandet. Senere blev der slappet af, lavet armbånd med stenene fra det berømte frugttræ, acai og flettet julestjerner af palmeblade.

Dag 7: Da klokken blev 5:00, lød vækkeuret, vi skulle nemlig ud for at se solopgangen, hvor vi også kom helt tæt på en flok delfiner. Derefter spiste vi morgenmad og sejlede ud til en familie, der viste, hvordan de laver tapioka, som er en traditionel brasiliansk spise. Vi besøgte også et lille bofællesskab, hvor der blev spillet fodbold og spist is. Da vi havde været et par timer på båden, tog vi ud for at fange piratfisk, hvilket var rigtig svært. Efter en time med forgæves forsøg fra min side, sejlede vi videre med en smuk solnedgang. Vi var også så heldige at fange en mini alligator, som vi tog billeder med.

Dag 8: Efter morgenmaden skulle vi ud at bade med vilde, rosafarvede delfiner, hvilket alle havde glædet sig til. De svømmede rundt om benene på en - og endda igennem mine, haha. Kæmpe oplevelse! Da vi havde spist frokost, tog vi hen til endnu et bofællesskab, hvor der blev uddelt gaver til børnene. Resten af dagen var en overraskelse - koordinatorne havde planlagt en strandfest med buffet, landterner og et kæmpe frugtbord. Vi dansede, nød den sidste tid med hinandens selskab og så på stjerner - faktisk, var jeg også så heldig at se et stjerneskud!


Hjemrejsedag: Så kom dagen, som ingen havde set frem til. Turen var ovre og det var tid til at skilles. Inden vi kom så langt, havde vi dog tid til at bade på stranden. Derefter sejlede vi mod Manaus, hvor vi brugte et par timer i et shoppingcenter og fandt en skobutik, som solgte sko med tyggegummiduft (den helt store trend i Brasilien, haha). Da centret lukkede, tog vi hen til lufthavnen, og her begyndte stemningen for alvor at blive trist. Det var forfærdeligt at tage afsked med alle de fantastiske mennesker, som man lige havde tilbragt 10 dage med. Det gjorde det bestemt ikke lettere, at man ikke ved, om man nogensinde kommer til at se hinanden igen. Da det var overstået, sprang vi på flyet og landede meget trætte, men glade, dagen efter.

Her fik I anden del af Amazonas-turen. I næste indlæg deler jeg en video med en masse klip fra turen, så følg med!


- Maria

fredag den 19. maj 2017

AMAZONAS-TUREN #1

Rejsedag: Alarmen ringede klokken 2:15 efter et par timers søvn. Ariane, en anden fransk udvekslingsstuderende, og jeg blev derefter hentet og kørt til lufthavnen. Da alt det praktiske var ordnet, kunne vi endelig sætte os på flyet med kurs mod São Paulo. Efter to timer i luften, var vi fremme og mødtes med en hel masse andre fra vores rejsegruppe. Så tog vi det næste fly - denne gang på fire timer, inden at vi landede i Manaus, hvor alle blev samlet. Aftenen foregik derefter med en smuttur ind til en lille by, indtjekning på hotellet, informationsmøde og afslapning. Jeg fik et værelse med to søde piger fra Mexico og Finland.


Dag 1: Dagen startede uden de store planer, hvilket endte ud med hygge og badning i poolen. Vi forlod nemlig først hotellet omkring middag, hvor vi startede med at spise frokost. Derefter var vi på junglesafari, som blandt andet indebar flotte vandfald og en tur ind i en kæmpe grotte fyldt med flagermus. Da vi senere kom til hotellet spiste, vi aftensmad og havde derefter fritid til at lære hinanden bedre at kende.

Dag 2: Vækkeuret ringede tidligt, da vi skulle ud til et dyreresort, som hjælper nogen af de udsatte dyr fra Amazonas som for eksempel søkoen. Turen indebar også chilismagning og ansigtsmaling med en helt rød plante. Da vi havde spist frokost, sprang vi i floden samtidig med at det regnede voldsomt - så sjovt! Senere på dagen tog vi hen for at se tre enormt flotte vandfald, hvor vi endnu engang fik badet. Derefter var alle ret trætte, så vi tog tilbage for at spise aftensmad, efterfulgt af et danseshow med traditionel Amazonas dans og flotte kostumer.Dag 3: Efter morgenmaden checkende vi ud af hotellet og kørte hen til et shoppingcenter for at kigge i butikker, spise og handle. Da det var klaret tog vi hen til vores nye hotel, som denne gang var et 5-stjernet junglehotel. Her udnyttede vi blandt andet poolen og volleyballbanen. Aftenen tilbragte vi på en fin restaurant med lækker mad og endnu et danseshow, hvor vi også selv deltog. Derefter sluttede vi af med kage og fødselsdags fejring.Dag 4: Denne dag stod i byens tegn. Turen gik nemlig ind til Manaus centrum, hvor vi fik rundvisning i operaen og fandt en efterligningsmodel lavet i LEGO(!) Vi tog også et smut på marked, hvor der blev købt en masse traditionelle og håndlavede ting. Efter det var vi i en ZOO fyldt med pumaer, frie aber og en hel masse andre dyr. Aftenen blev brugt med hygge og afslapning.Det var så alt fra denne omgang. Inden længe smider jeg anden del op, hvilket helt sikkert var det fedeste fra turen!
- Maria

søndag den 7. maj 2017

RÅD TIL DIG, DER SKAL TIL SYDAMERIKA

Inden længe er det tid til, at det næste hold af udvekslingsstuderende tager afsted. Derfor har jeg nedenunder givet et par gode råd til dem, som er så heldige, at skulle til skønne Sydamerika.

Inden afrejse:
Pak det varme tøj - lad dig ikke narre af de opmuntrende vejrudsigter. Selvom at vinteren ikke når langt ned af temperaturskalaen, føles det langt koldere end man lige tror, da husene hverken har varmeanlæg eller rigtige dyner. Hyggesokker, store trøjer og lange bukser er derfor en nødvendighed.

Lær sproget - jeg anbefaler på det kraftigste, at man gør alt, hvad man kan for at lære sproget inden afrejse. Det er begrænset, hvor mange der snakker engelsk, så det vil helt sikkert gøre det hele meget lettere, hvis man kan sproget nogenlunde.

Forbered dig på begrænset frihed - det er noget, som man helt sikkert vil opleve, når man er vant til den danske kultur. Især hvis man er pige, plejer der i Sydamerika at være en del regler for, hvad man må og ikke må.

Tag dansetimer - hvis man ligesom mig ikke er den store danser, er det en god idé at øve sig lidt hjemmefra, haha. Det vil i hvert fald spare en for den ydmygelse, der hurtigt opstår, når man er omgivet af folk, som virkelig har rytme i kroppen.

Efterlad ur, planlægning og stress - hvis man bliver inviteret til noget, er det for det for det meste enten morgen, middag eller aften, altså ikke et bestemt klokkeslæt. De gange hvor det er mere præcist, kommer folk alligevel for sent. Derfor er det en godt, hvis man pakker en ordentlig omgang tålmodighed!

Under ophold:
Hold dig ikke tilbage - i Sydamerika er der ikke noget, der hedder "Janteloven", hvilket let mærkes. Folk er generelt mere frembrusende, så der er ingen grund til at holde sig tilbage, hvis man også vil lægges mærke til. 

Lær at elske kød - du vil helt sikkert opleve, at der bliver spist en del kød. Alle sociale arrangementer indebærer kød, men det er dog ikke uden grund, da kødet her er noget af det bedste i verden. 

Sov siesta - sydamerikanerne lever om natten! Søvn er langt fra deres højeste prioritet. Heldigvis, har de et par timer om dagen, som går under navnet "siesta" - her er det oplagt at få sig en lille lur, så man kan holde energien oppe hele natten.
Vend dig til opmærksomheden - når man ser anderledes ud, medfølger der en del opmærksomhed. Hver eneste dag bliver der dyttet, fløjtet og råbt efter mig, da jeg er lyshåret og har blå øjne. Jeg har endda oplevet, at folk kører ind til siden bare for at fortælle mig, at de er helt vilde med min hårfarve.

Forhold dig neutralt til fodbold - man kan hurtigt få mange fjender, hvis man vælger et favorit fodboldhold. Det er derfor fornuftigt ikke at snakke alt for højt om, hvem man holder med.  

- Maria 

søndag den 30. april 2017

ENDNU ET SMUT PÅ SYGEHUSET

Af en eller anden grund formår jeg altid at komme til skade på de dummeste måder - dette var endnu engang tilfældet tirsdag aften, hvor jeg skar mig selv dybt i hånden. Kniven fik lidt for meget pres på, da jeg var igang ved skærebrættet, hvilket resulterede i det rene blodbad. Det sidste jeg husker er, at jeg fortæller det for min værtsmor, som straks går ud for at finde et håndklæde. Hun når dog ikke længere end til trappen, hvor hun hører et voldsomt bump - det var så mig, der besvimede på gulvet. Efter at jeg var kommet til bevidstheden, blev jeg kørt til sygehuset, hvor jeg fik taget skanninger af min nakke og syet i hånden. Heldigvis, er det intet alvorligt, så jeg er hjemme igen med medicin og ordre på at tage det med ro ..hvilket er det værste, man kan bede mig om - jeg har kun ganske få måneder tilbage og hader følelsen af, at jeg spilder tiden på grund af de begrænsninger, min lille ulykke førte med sig.
Jeg synes efterhånden, at jeg har haft en del oplevelser med sygehusene her, så jeg satser på, at dette var min sidste, haha.


- Maria

onsdag den 26. april 2017

SPØRGERUNDE #2

Endnu engang fik I muligheden for at stille mig et par spørgsmål (især tak til Emma, som bidragede med en del, haha). Denne gang er jeg en del længere i forløbet, hvilket indlægget også bærer præg af - der er nemlig en del, som omhandler de ting, jeg har undværet for mere end otte måneder. 

Har pigerne i Paraguay de samme rettigheder, som drengene har? Nej, det har de langt fra. Det er heldigvis bedre end før, men der er stadig enormt mange, som lever på gammeldags manér – kvinden i køkkenet og med børnene, mens at manden tjener pengene. Det er totalt i mod min livsfilosofi, men det desværre sådan, at det er.

Hvad savner du mest ved Danmark? Jeg savner trygheden – det der med, at man kan gå alene eller have sin telefon fremme i gaden. Når man er i et land med mange fattige, risikerer man i langt højere grad at blive bestjålet.

Mærker du, at der er stor forskel på, hvor mange penge folk har? Meget! For eksempel har min veninde otte personer til at arbejde i sit hus - en til at vedligeholde haven, en til at rengøre poolen, en personlig træner, en privat chauffør, en til at lave mad og resten til at gøre rent og vaske tøj. Hendes hus har en kæmpe pool, diverse spille maskiner, et lille fitnesscenter og tre etager, haha. Utroligt nok, er familien stadig helt nede på jorden, så på den måde, mærker jeg det ikke. Alle mine værtsfamilier ligger omkring middelklassen, hvilket kun gælder for de færreste - folk tjener normalt overdrevet meget eller utroligt lidt. Det betyder, at jeg hver dag ser folk, som hverken har sko, mad eller hus.

Hvad er det værste ved at være på udveksling? Hmm, jeg ved ikke, om jeg kan nævne noget der har været direkte slemt, men den største udfordring har været, at man lige pludselig ikke har alt det, man har haft som selvfølge hele livet - herunder sprog, familie og venner. Det er heldigvis kommet med tiden, men der har været perioder, hvor det har virket uoverskueligt.

Hvordan oplever du, at familierne er sammenlignet med Danmark? De er meget forskellige. Jeg har især lagt mærke til, at forældrene tillader langt mindre frihed end, hvad jeg er vant til. Til gengæld forlanger de hverken, at deres børn er ansvarlige og selvstændige. De fleste bor hjemme indtil de nærmer sig de 30 år, men alligevel virker de ikke mere modne end en teenager.

Hvad glæder du dig mest til at komme hjem til? Jeg glæder mig mest af alt til et blive genforenet med mine venner og familie! Derudover ser jeg også frem til at starte på gymnasiet og til at modtage den udvekslingsstuderende, som skal bo i mit hus i 3-4 måneder. Hun hedder Carolina og kommer fra Chile, så jeg får heldigvis en at snakke lidt spansk med, hehe.

Hvad laver du i weekenderne? Det varierer enormt meget! Nogen weekender tager jeg til Rotary arrangementer, fester eller ses med mine venner. Forrige weekend var jeg til Live in Color Festival, som er en 12 timers koncert, hvor der bliver skudt maling ud over publikum. 

Oplever du, at paraguayerne er mere troende end, hvad vi er i Danmark? Ja! Både i skolen og derhjemme beder vi, og derudover tager de fleste også i kirke hver søndag. Jeg synes egentlig, at det er interessant at opleve, selvom at jeg ikke selv specielt troende.

Hvilke madvare har du skulle undvære siden, at du tog afsted? Røget laks, god chokolade, hytteost og skyr, haha – det er i hvert fald på menuen for, hvad jeg skal have på min første dag i Danmark.

Hvordan er det at bo hos værtsfamilier? Det er fedt! Jeg lærer og oplever i hvert fald lært rigtigt meget. I løbet af året har jeg boet hos fem meget forskellige familier. Det har blandt andet gjort, at jeg er blevet bedre til at tilpasse mig, hvilket jeg helt sikkert kan drage fordel af i fremtiden. Jeg er virkelig blevet tæt til nogen af dem, så det bliver uden tvivl en hård afsked.

- Maria

tirsdag den 18. april 2017

MIN PÅSKEFERIE

Da jeg i mandags gik på påskeferie, havde jeg endnu ikke planlagt, hvordan den skulle bruges. Det hele var meget spontant, men endte ud i et par dejlige dage i lækkert selskab! Jeg fik nemlig besøg af søde, danske Thea, som er på udveksling i Argentina. Vi hyggede på ægte dansk manér, hvilket var lige, hvad jeg trængte til. 
Derudover var jeg også ude at spise med en gruppe venner og til grillfest hos min værtsmors enorme familie, hvor jeg blandt andet faldt i snak med et spansk pige. Hun er netop blevet gift med min værtsmors nevø og er i den forbindelse flyttet til Paraguay. Vi snakkede utroligt meget om kulturforskellene og var enige på rigtig mange punkter. Hun har endnu ikke tilpasset sig helt, men synes at det var befriende at høre, at jeg også syntes, at starten var llidt overvældende.
Inden længe drager jeg til Amazonas sammen med cirka 60 andre udvekslingsstuderende. Vi skal nemlig tilbringe 10 dage sammen ude i regnskoven, hvilket jeg ser enormt meget frem til. Indtil da har jeg dog en hel masse andre planer - jeg forsøger virkelig at nyde den sidste tid så meget som overhovedet muligt!

- Maria