søndag den 30. april 2017

ENDNU ET SMUT PÅ SYGEHUSET

Af en eller anden grund formår jeg altid at komme til skade på de dummeste måder - dette var endnu engang tilfældet tirsdag aften, hvor jeg skar mig selv dybt i hånden. Kniven fik lidt for meget pres på, da jeg var igang ved skærebrættet, hvilket resulterede i det rene blodbad. Det sidste jeg husker er, at jeg fortæller det for min værtsmor, som straks går ud for at finde et håndklæde. Hun når dog ikke længere end til trappen, hvor hun hører et voldsomt bump - det var så mig, der besvimede på gulvet. Efter at jeg var kommet til bevidstheden, blev jeg kørt til sygehuset, hvor jeg fik taget skanninger af min nakke og syet i hånden. Heldigvis, er det intet alvorligt, så jeg er hjemme igen med medicin og ordre på at tage det med ro ..hvilket er det værste, man kan bede mig om - jeg har kun ganske få måneder tilbage og hader følelsen af, at jeg spilder tiden på grund af de begrænsninger, min lille ulykke førte med sig.
Jeg synes efterhånden, at jeg har haft en del oplevelser med sygehusene her, så jeg satser på, at dette var min sidste, haha.


- Maria

onsdag den 26. april 2017

SPØRGERUNDE #2

Endnu engang fik I muligheden for at stille mig et par spørgsmål (især tak til Emma, som bidragede med en del, haha). Denne gang er jeg en del længere i forløbet, hvilket indlægget også bærer præg af - der er nemlig en del, som omhandler de ting, jeg har undværet for mere end otte måneder. 

Har pigerne i Paraguay de samme rettigheder, som drengene har? Nej, det har de langt fra. Det er heldigvis bedre end før, men der er stadig enormt mange, som lever på gammeldags manér – kvinden i køkkenet og med børnene, mens at manden tjener pengene. Det er totalt i mod min livsfilosofi, men det desværre sådan, at det er.

Hvad savner du mest ved Danmark? Jeg savner trygheden – det der med, at man kan gå alene eller have sin telefon fremme i gaden. Når man er i et land med mange fattige, risikerer man i langt højere grad at blive bestjålet.

Mærker du, at der er stor forskel på, hvor mange penge folk har? Meget! For eksempel har min veninde otte personer til at arbejde i sit hus - en til at vedligeholde haven, en til at rengøre poolen, en personlig træner, en privat chauffør, en til at lave mad og resten til at gøre rent og vaske tøj. Hendes hus har en kæmpe pool, diverse spille maskiner, et lille fitnesscenter og tre etager, haha. Utroligt nok, er familien stadig helt nede på jorden, så på den måde, mærker jeg det ikke. Alle mine værtsfamilier ligger omkring middelklassen, hvilket kun gælder for de færreste - folk tjener normalt overdrevet meget eller utroligt lidt. Det betyder, at jeg hver dag ser folk, som hverken har sko, mad eller hus.

Hvad er det værste ved at være på udveksling? Hmm, jeg ved ikke, om jeg kan nævne noget der har været direkte slemt, men den største udfordring har været, at man lige pludselig ikke har alt det, man har haft som selvfølge hele livet - herunder sprog, familie og venner. Det er heldigvis kommet med tiden, men der har været perioder, hvor det har virket uoverskueligt.

Hvordan oplever du, at familierne er sammenlignet med Danmark? De er meget forskellige. Jeg har især lagt mærke til, at forældrene tillader langt mindre frihed end, hvad jeg er vant til. Til gengæld forlanger de hverken, at deres børn er ansvarlige og selvstændige. De fleste bor hjemme indtil de nærmer sig de 30 år, men alligevel virker de ikke mere modne end en teenager.

Hvad glæder du dig mest til at komme hjem til? Jeg glæder mig mest af alt til et blive genforenet med mine venner og familie! Derudover ser jeg også frem til at starte på gymnasiet og til at modtage den udvekslingsstuderende, som skal bo i mit hus i 3-4 måneder. Hun hedder Carolina og kommer fra Chile, så jeg får heldigvis en at snakke lidt spansk med, hehe.

Hvad laver du i weekenderne? Det varierer enormt meget! Nogen weekender tager jeg til Rotary arrangementer, fester eller ses med mine venner. Forrige weekend var jeg til Live in Color Festival, som er en 12 timers koncert, hvor der bliver skudt maling ud over publikum. 

Oplever du, at paraguayerne er mere troende end, hvad vi er i Danmark? Ja! Både i skolen og derhjemme beder vi, og derudover tager de fleste også i kirke hver søndag. Jeg synes egentlig, at det er interessant at opleve, selvom at jeg ikke selv specielt troende.

Hvilke madvare har du skulle undvære siden, at du tog afsted? Røget laks, god chokolade, hytteost og skyr, haha – det er i hvert fald på menuen for, hvad jeg skal have på min første dag i Danmark.

Hvordan er det at bo hos værtsfamilier? Det er fedt! Jeg lærer og oplever i hvert fald lært rigtigt meget. I løbet af året har jeg boet hos fem meget forskellige familier. Det har blandt andet gjort, at jeg er blevet bedre til at tilpasse mig, hvilket jeg helt sikkert kan drage fordel af i fremtiden. Jeg er virkelig blevet tæt til nogen af dem, så det bliver uden tvivl en hård afsked.

- Maria

tirsdag den 18. april 2017

MIN PÅSKEFERIE

Da jeg i mandags gik på påskeferie, havde jeg endnu ikke planlagt, hvordan den skulle bruges. Det hele var meget spontant, men endte ud i et par dejlige dage i lækkert selskab! Jeg fik nemlig besøg af søde, danske Thea, som er på udveksling i Argentina. Vi hyggede på ægte dansk manér, hvilket var lige, hvad jeg trængte til. 
Derudover var jeg også ude at spise med en gruppe venner og til grillfest hos min værtsmors enorme familie, hvor jeg blandt andet faldt i snak med et spansk pige. Hun er netop blevet gift med min værtsmors nevø og er i den forbindelse flyttet til Paraguay. Vi snakkede utroligt meget om kulturforskellene og var enige på rigtig mange punkter. Hun har endnu ikke tilpasset sig helt, men synes at det var befriende at høre, at jeg også syntes, at starten var llidt overvældende.
Inden længe drager jeg til Amazonas sammen med cirka 60 andre udvekslingsstuderende. Vi skal nemlig tilbringe 10 dage sammen ude i regnskoven, hvilket jeg ser enormt meget frem til. Indtil da har jeg dog en hel masse andre planer - jeg forsøger virkelig at nyde den sidste tid så meget som overhovedet muligt!

- Maria




mandag den 10. april 2017

DU VED, AT DU ER I PARAGUAY NÅR.. #4

..der ikke kan findes busplaner.
Jeg er efterhånden blevet ekspert i at tage bussen ..eller i hvert fald til at spørge om, hvilken jeg kan tage. Der findes hverken bus- eller tidsplaner, så det er bare med at spørge sig frem og vente. Det er selvfølgelig endt galt et par gange, men så fik jeg da set lidt mere af byen, hehe.

..man kan vælge mellem morgen- og dagsskole.
Skoledagene er for det meste så korte, at der er tid til både morgen- og dagsskole. Dette er tilfældet på min skole, her er der nemlig to hold - det første er fra 7:00-12:00 og det næste fra 13:00-18:00. Jeg er på morgenholdet, hvilket passer mig fint, men der er også en mulighed for b-menneskerne.
Centro Educativo La Esperanza - Oficials billede.
..man har tilladelse til at sove i timerne.
Hvis man ikke er et morgenmenneske, er det dog alligevel ikke et problem. Det er nemlig helt okay at lægge sig til at sove, og nogle skoler har endda lektioner til netop dette. I begyndelsen syntes jeg, at det var underligt, men jeg er efterhånden begyndt at udnytte det;) Når jeg fortæller, at det er strengt forbudt i Danmark, bliver folk helt chokerede og mener, at det lyder urimeligt.

..mindstelønnen er trukket helt i bund.
Mindstelønnen her er ufattelig lav, nemlig kun 2000 kroner per måned. Det rækker altså ikke langt, når der hverken er noget, der hedder børnepenge eller gratis lægehjælp. 

..en fødselsdag fejres med den største fest.
En 15-års pigefødselsdag eller en quince, som det så fint hedder, er den største fest af dem alle. Det afhænger selvfølgelig af, hvor langt økonomien rækker, men de kan være for helt op til tusinde af mennesker, med tre forskellige kjoler, fotoshot, overdådig mad og gaver til alle gæsterne. Jeg har desværre ikke selv været til en endnu, da jeg havde andre planer de gange, jeg var inviteret.
Image result for quinceanera
..man får tilbuddet om en personlig træner i fitnesscentrene.
Paraguayerne er enormt sociale og vil helst ikke fortage sig noget alene. Det samme gælder i fitnesscentrene, hvor der er personlige trænere alle. 

..man ikke kan finde drenge med langt hår.
Langt hår til drenge bliver betragtet som sjusket, hvilket betyder at jeg endnu ikke har set dette. En fra min klasse blev en dag hentet fra en af lektionerne og kom tilbage en halv time efter med helt kort hår - skolebestyrelsen mente, at hans hår var blevet for langt, så de gav ham lige en hurtig klipning. Hvis det samme var tilfældet i Danmark, skulle der sørme mange klipninger til!

..hundene render rundt uden snor.
Jeg tror ikke, at paraguayerne ved, hvad en hundesnor er. Hundene her fungerer nemlig ikke som meget andet end ringeklokker og ekstra sikkerhed. De render egentlig bare rundt, hvor det passer dem.
Image result for perros en la calle



..man ser telefonnumre på alle varevogne.
Som jeg har nævnt før, er trafikken det rene kaos. Folk har en tendens til at køre efter deres egne regler, hvilket ofte fører til en del fartoverskridelse. Derfor er der på alle varevogne et telefonnummer, som man kan ringe til, hvis man oplever uansvarlig kørsel.

Jeg kan fortsætte med at nævne ting, som jeg finder mærkværdige, til det uendelige. Paraguayerne er virkelig anderledes og unikke, så jeg tror, at de ville have svært ved at tilpasse sig i Danmark, hvor vi generelt er langt mere moderne.

- Maria

søndag den 2. april 2017

IGUAZÚ-VANDFALENE

Forrige weekend var uden tvivl en af de bedste oplevelser, jeg har haft. Den startede ud med en 6-timers lang køretur efterfulgt af krydsning af grænsen til både Brasilien og derefter Argentina - så det var altså tre lande indenfor ganske få timer, haha. Da vi endelig ankom til hotellet, blev der i den grad snakket om alt, hvad der var sket siden sidste camp et halvt år tidligere. Næste dag stod programmet på det, som vi alle havde set frem til - nemlig turen til en af de syv naturvidundere, også bedre kendt som Iguazú-vandfaldene. Hold nu op, hvor var det smukt! Vi så dem fra alle vinkler og fik endda også en meget våd sejltur igennem dem. Efter omklædning til tørt tøj kørte vi mod hotellet, hvor der blev gjort klar til talentkonkurrence og fest. Jeg kan slet ikke beskrive det fællesskab, som vi har på trods af, at vi er fra vidt forskellige lande spredt ud over hele verden. 

Selvfølgelig, skal I ikke snydes for nogen af alle de smukke billeder, som blev taget. De kan dog langt fra måle sig med, hvordan det var i virkeligheden!
- Maria