torsdag den 29. marts 2018

SKOLEBESØG I PARAGUAY

Jeg er tilbage i Paraguay! Det land, som formåede at give mig mange oplevelser og udfordringer, og som i det hele taget har haft stor betydning for mit liv. Jeg har glædet mig utroligt meget til at vise mine forældre og søster, hvor jeg har tilbragt et helt år. Dertil også, hvem der har taget sig af mig og lært mig en masse om Paraguay og kulturen her. Et af de steder, hvor jeg har brugt meget tid er min skole - så der har vi selvfølgelig været på besøg.
Da jeg gik der, var det strengt forbudt at medbringe mobiler og dermed også at tage billeder. Det fik vi heldigvis lov til, og det resulterede i en kort video, som I kan se nedenunder. Vi overværede morgensamlingen, som indebar fødselsdagssang, bøn og denne gang også en særlig velkomst til min familie og jeg. Derefter var der et lille teaterstykke i forbindelse med påsken.
Det var så dejligt se mine lærere og skoleledere, men fordi, at min årgang er gået ud, var der ikke så mange elever, jeg kendte. Det betød dog ikke, at vi ikke fik noget opmærksomhed - alle kiggede og pegede, da det er et meget sjældent syn med fire personer, der er høje og har lyse øjne, hud og hår. 
- Maria

onsdag den 28. marts 2018

VORES TUR TIL PERU

Hold da op, hvor er det længe siden, at jeg har skrevet her på bloggen. Jeg er dog tilbage for et par dage, da min familie og jeg lige nu befinder os i fantastiske Sydamerika. Det er en tur, som jeg har set frem til utroligt længe, så det er helt urealistisk endelig at være her.

Vi brugte den første tid i Peru og startede i hovedstaden, Lima. Det er en kæmpe by, som har mere end ni millioner indbyggere. Efter et par dage tog vi videre til charmerende Cusco, som befinder sig i Andesbjergene i 3300 meters højde. Det resulterede i en kort prøveperiode på livet som pensionist med meget dårlig kondi - vi blev forpustede af det mindste, så endda at tage sko på føltes som en lang løbetur. I Cusco mærkede vi virkelig den peruvianske stemning, mens vi begav os igennem de små gader, som var fyldt med lokale folk, som havde påklædte kæle-lam og solgte fine souvenirs.
Endelig, begyndte den guidede tur, som vi havde bestilt. Vi mødtes med vores søde guide, Herlyn, som hurtigt viste sig at være en rigtig glædesspreder. Han introducerede os til begrebet “PMA”, som betyder positive mind and attitude - det er noget, som han virkelig formår at efterleve. Vi blev så transporteret rundt i en kæmpe tyve-personers bil, selvom vi kun er seks, haha. Allerede efter et par timer havde vi set mange imponerende ruiner og hørt en masse spændende historier. 
Højdepunktet på turen var uden tvivl Machu Picchu. Vi hoppede på et tog med panoramavinduer og nød turen gennem et frodigt landskab langs floden, Urubamba - dette var en kæmpe oplevelse i sig selv! Desværre, blev vi ramt af sygdom, men det stoppede os ikke i at følge programmet, som bød på en tur til nogle saltminer, en festlig aften med dans og musik, besøg hos en gruppe damer, som laver tøj, tæpper og meget andet i alpacauld. 
                   Vores tid i Peru var skøn og mindeværdig. I løbet af de næste dage lægger jeg et indlæg op omkring besøget på min skole i Paraguay, så glæd jer!- Maria

søndag den 20. august 2017

TILBAGE I DANMARK



Det er nu præcis et år siden, at jeg spændt kørte afsted mod Københavns lufthavn. Det var på mange måder en mærkelig dag, og når jeg tænker tilbage på den, er jeg kun glad for, at jeg ikke vidste, hvad der ventede mig. Hvis jeg havde været klar over, hvor svært det kan være at bo på den anden side af jorden helt uden noget, der minder om Danmark, havde jeg ikke gjort det. Misforstå mig nu ikke, jeg er lykkelig for, at jeg tog på udveksling og for alle de oplevelser, der fulgte med, men jeg tror, at jeg ville være blevet skræmt og i stedet bare gået med den lettere vej og være blevet hjemme.

Jeg gjorde det, og det førte så meget godt med sig. Nu, hvor jeg er i Danmark igen, må jeg indrømme, at jeg savner det helt vildt meget! Det er en kæmpe del af mig og mit liv, så det virker underligt, at jeg ikke har nogen omkring mig, som kender til det. Jeg trøster mig selv med, at folk altid gerne vil høre om det og selvfølgelig også, at jeg i marts tager tilbage sammen med min familie. Jeg kan ikke vente med at vise dem, hvor jeg har levet, og hvem jeg har omgivet mig med for næsten et år. Det har ikke været nemt at komme hjem, det vil jeg gerne indrømme, men jeg har erfaret, at det bliver lettere med tiden.


Jeg er netop begyndt i gymnasiet, hvilket er super fedt! Jeg nyder endda at lave lektier efter en pause på næsten halvandet år, haha. Derudover har jeg fået sydamerikansk selskab i huset – min familie og jeg er nemlig værtsfamilie for en sød pige fra Chile. Jeg elsker at have en, som kender til den sydamerikanske kultur og en, som snakker spansk.

Det var det, her stopper min aktivitet på bloggen. Jeg vil gerne takke alle jer, som har fulgt med i mit fantastiske eventyr.
- Maria



-

torsdag den 6. juli 2017

MIN SIDSTE UGE I PARAGUAY

Torsdag: Da skoledagen var ovre, tog jeg hjem for at spise frokost og mødtes derefter med min anden værtsmor. Vi snakkede en masse og kom ind på, at min familie og jeg kommer til Paraguay i marts næste år. Min værtsmor foreslog, at vi kunne tage rundt for at se på mulige hoteller til opholdet. Efter et par timer var vi færdige og drak kaffe indtil, at resten af familien kom hjem.
Fredag: Dagen blev brugt med en tur i fitness, hvor jeg altid ender med at blive et par timer, da folk simpelthen er så snaksaglige og interesserede. Derefter tog jeg hjem til en veninde, hvor vi så en film og hyggede.

Lørdag: Jeg startede ud med træning og begyndte derefter at pakke min kuffert. Det var lidt underligt, da det ikke bare var på grund af familieflyt. Senere på dagen tog jeg hen på min skole, da der var festival i forbindelse med en helligdag – det betød en masse dans, traditionel mad og god musik. Da det var færdigt, hjalp jeg min klasse med at sælge burgere for at samle penge ind til deres dimissionsfest. Så søde, som de nu er, havde de arrangeret en lille afskedsfest, som blev afsluttet med en bytur.
Søndag: Morgenen blev brugt i min tredje værtsfamilies hus indtil, at jeg tog i CIT, som er den klub, jeg er medlem af. Jeg mødtes med en veninde, hvor vi fik lavet negle og hygget. Det var den sidste gang i klubben, så det blev i den grad nydt fuldt ud.

Mandag: Vækkeuret ringede, da det stod på min sidste skoledag. Hele dagen blev brugt med ualmindeligt mange kindkys og krammere. Jeg fik både sagt farvel til mine lærere, skolelederne og ikke mindst alle mine venner. Om aftenen var det sidste Rotary møde, hvor jeg fik udleveret mit diplom, som er det officielle bevis på, at jeg har gennemført mit udvekslingsår. Jeg mødte også en af dem, der skal på udveksling næste år – hendes højeste ønske er at komme til Danmark, så hende snakkede jeg en masse med.
Tirsdag: Den uendelige pakning fortsatte og en masse praktiske ting blev klaret. Derefter gav jeg gaver og takkekort til min nuværende familie, hvilket de blev utroligt glade for. Jeg fik også lige passet en tur i fitness ind og brugte derefter resten af dagen i selskab med en flok venner.

Onsdag: Min sidste hele dag gik sammen med to af dem, der har været en kæmpe del af mit år – nemlig Ariane og Danny, som er de to andre udvekslingsstuderende i min Rotary klub. Jeg ved heldigvis, at vi kommer til at se hinanden i Europa engang imellem, men det er en kæmpe forskel fra, hvad vi har været vant til. Jeg fik også lavet online check-in og lukket kufferten.

Torsdag: Dagen startede tidligt, da menneskerne fra mit fitness center havde overtalt mig til en afskedstræning. Da vi havde sagt farvel, tog jeg et langt bad og kørte derefter mod lufthavnen. Jeg blev mødt af min klasse, værtsfamilier, venner og Rotary folk. Det var en tårevældene afsked og med den underligste følelse i kroppen. Netop nu sidder jeg og venter på min første fly mod Buenos Aires, Argentina. 

Vi ses i Danmark!

- Maria

torsdag den 29. juni 2017

GRUNDENE TIL, AT JEG ER HELT VILD MED PARAGUAY

Det er altid varmt - vejret er helt klart en af de ting, som jeg elsker mest ved Paraguay! Det er altså bare lettere at komme ud af sengen, når solen skinner, og man ikke behøver at tage en stor jakke og støvler på. Vi er netop nået til vinterperioden, og i øjeblikket er det 27-30 grader. Det dog omkring de 5-15 grader, når det er koldest.
Der er fester i massevis - fejring er noget af det, som paraguayerne gør meget ud af. Det gælder både med dekorationer, mad og musik. Alle muligheder for fest bliver udnyttet, hvilket har gjort min udveksling enormt fed og festlig. 

Folk er venlige og gæstfrie - det er helt utroligt, hvor overdrevet søde folk er. Jeg ved ikke, om det er fordi, at jeg er på den anden side af jorden helt alene, men jeg bliver altid modtaget med åbne arme, hvilket er skønt! 

Det er en ukendt perle - der findes ikke noget bedre end at kunne dele gode tips med andre og netop derfor, skriver jeg dette indlæg. Paraguay er overraskende nok hverken meget kendt eller omtalt - i Sydamerika er det altid Argentina og Brasilien, som man høre om, men Paraguay har mindst ligeså meget at byde på, hvis man spørger mig. 

Landskabet er varierende - jeg er blevet helt vild med roadtrips! Jeg kan let få mange timer til at gå med bare at kigge ud af vinduet. Landskabet er så varierende og anderledes end det, som jeg kendte til. Som nævn før er landet opdelt i to dele - den normale og Chaco-delen. Især sidstnævnte byder på meget unikt landskab.

Muligheden for at lære to sprog - ligesom Danmark har Paraguay sit helt eget sprog, nemlig guarani. De har til gengæld været så smarte at tilføje spansk også. Klart størstedelen af befolkningen har spansk som første sprog, men dem, som er oppe i årene eller bor udenfor byerne, snakker generelt mere guarani. 

Priserne er skruet helt i bund - i forhold til Danmark er alt latterligt billigt - det gælder både mad, tøj og aktiviteter som bowling, biograf og så videre.

Fri for stress - noget af det, som gør landet ekstra specielt er dets fantastiske befolkning. De har en livsindstilling, som på mange måder skiller sig ud fra den danske. Jeg vil ikke sige, at det har været uden utålmodighed at leve omkring mennesker, som aldrig har travlt, men jeg har i hvert fald vendt mig til det.

De uimodståelige tropiske frugter - nøj, hvor jeg kommer til at savne alle de lækre frugter. Jeg har smagt en hel masse, som jeg hverken har set før eller kender navnet på, men en ting er sikkert - de er fyldt med smag. 

- Maria

søndag den 25. juni 2017

TANKER OM HJEMREJSE

Tanken om at kunne vågne op til solskin og palmer og derefter at bruge dagen på at opleve, nyde og udforske. Det var min forventning om, hvordan mit paraguayske liv skulle foregå. Jeg vidste dog også, at det ville indebære et par ændringer. Venner, familie og de trygge rammer var ikke længere inden for rækkevidde. Det viste sig at betyde mere end, jeg havde regnet med. De første måneder var svære, men på samme tid helt vildt fede. Jeg oplevede så meget, der stod i kæmpe kontrast til mit liv i Danmark. Jeg skulle pludselig til at snakke et nyt sprog, indramme mig efter en anden kultur og ovenikøbet mens, jeg var omringet af helt fremmede mennesker.

Et år er næsten gået, og jeg har virkelig fået det hele godt ind under huden. Jeg føler mig faktisk lidt fremmed ved tanken om at skulle bo i Danmark igen - pludselig har man ikke sko på indenfor, kan smide papiret i toilettet og drikke fra hanen. Det er vildt, hvor meget der kan ændre sig på så kort tid, men inden længe bliver det aktuelt. Det er tid til at sige farvel, sætte mine fødder på flyet og komme tilbage til min 'gamle' tilværelse. Forskellen ved dette farvel og dét, jeg havde i Københavns lufthavn for næsten 11 måneder siden, er bare, at der ikke er noget på gensyn. Dét jeg forlader er ikke bare et land, men hele oplevelsen i det. Jeg kommer aldrig til at leve, som jeg har gjort i løbet af min udveksling. Jeg kommer aldrig til at gå på den samme skole eller omgås af de samme mennesker hver dag. Det er lige meget, hvad jeg gør - det ikke kan ændres. Det er et farvel og selvom jeg ved, at jeg kommer tilbage på ferie inden for det næste år, varer det til uendelighed.

Dette år har på mange måder været med til at forme mig som person. Jeg har oplevet så meget, at jeg bliver rundtosset af bare at se tilbage på forrige måned. Der har i den grad været udfordringer med tårer, men dertilhørende sejrer, som har lært mig så meget. Jeg har lært at forvente det bedste af verden og oplevet det rent faktisk virker. De gange, hvor jeg fejler, dummer mig eller på andre måder møder udfordringer, forsøger jeg at se det hele i et større perspektiv. Jeg er blevet langt bedre til at sige pyt og til at vælge mine problemer med omhu – for helt ærligt, nogen ting er bare ikke værd at bruge energi på. Uanset hvordan man lever, er nogle dage naturligvis bedre end andre, men hvor kommer man langt ved bare at holde positiviteten. Jeg er blevet bedre til bare at leve og forholde mig til det, jeg har omkring mig i øjeblikket og glemme, hvad jeg skal i morgen. Det har været enormt inspirerende at være blandt mennesker, som kan være tilfredse. Mere betyder ikke altid bedre, det vil jeg i hvert fald huske. Jeg har sjælendt mødt mennesker i Danmark, som ikke har travlt med at optimere og måske så meget, at nydelsen bliver overset. Alle, og det er uden undtagelse, ville have godt af at blive skubbet ud af sin komfortzone - det virker lettere at blive i sin egen lille bobbel, men hold nu op, hvor giver det meget i sidste ende. Jeg har i hvert fald fået en helt ny energi til at starte det næste kapitel i mit liv. 

Jeg har aldrig overvejet at give op, men jeg er alligevel virkelig stolt af mig selv over, at jeg har gennemført min udveksling. Det er med trillende tårer, men med kroppen fyldt af glæde og taknemmelighed, at jeg snart forlader dette smukke land. Jeg er klar til at tage hjem, men jeg er slet ikke klar til at tage afsked. 

- Maria


torsdag den 15. juni 2017

SNAPSHOTS FRA MIN HVERDAG



I løbet af min tid i Paraguay har jeg flittigt brugt Snapchat til at forevige en masse sjove øjeblikke fra min hverdag. Jeg har gemt størstedelen af dem og tænkte, at jeg også ville dele dem med jer. Jeg bliver helt vemodig ved tanken om, at jeg kun har ganske få uger tilbage i dette fantastiske land, men jeg har i hvert fald nydt det og fået oplevelser for livet!

- Maria