fredag den 28. oktober 2016

WEEKENDTUR TIL CHACO

Jeg tilbragte weekenden med Rotary i den del af Paraguay, som kaldes "Chaco". Paraguay er nemlig opdelt i to dele, hvor den ene er fyldt med byer, butikker, og arbejdspladser - altså, de normale ting, mens den anden, Chaco, har få indbyggere, kæmpe gårde og unik natur.        Vi kørte fredag ved midnat og fortsatte hele natten, indtil vi nåede byen Filadelfia. Her spiste vi morgenmad og tog på tre forskellige museer. Filadelfia har en masse historie i og med, at der bor folk som ankom fra Tyskland for mange, mange år siden. I dag har de deres eget lille tysksnakkende samfund samt en dialekt, som kaldes plattdeutsch. Efter rundvisning på en af muserne, blev der sagt "mojn", hvilket gik lige i mit Sønderjyske hjerte, haha. Derefter oplevede vi noget, som var knap så sjovt. Der var en lille skudepisode på parkeringspladsen. Der lød skud og en masse skrig - to mænd var blevet ramt og lå med blod ud over det hele. Det var meget uvirkeligt, og jeg følte lidt, at jeg var med i en film.                                                                                            Dagen fortsatte, og næste stop var et smut forbi indianerne. Det var en helt vildt fed og anderledes oplevelse. De var for det første meget mørke i forhold til de andre fra Paraguay, og derudover lever de meget fattigt og primitivt ..men alligevel bød de os velkommen med åbne arme og store smil, hvilket bare er så livsbekræftende.                                           Så gik turen ellers videre til det sted, hvor vi skulle overnatte. Det var en kæmpe farm med smuk natur og en masse dyr. Efter en tiltrængt nat i en rigtig seng stod vi op og spiste, hvorefter vi var på ride-, kano- og vandretur.                                                                         Efter frokost satte vi kursen mod Asunción, da vi havde en 7 timers køretur forude. Efter de første timer tog vi et stop ved en smuk saltvandssø og en slags zoologisk have, som var fyldt med dyr fra Chaco - herunder blandt andet myreslugere, aber, vildsvin og tusindevis af forskellige fugle. Faktisk, er der også vilde pumaer, men så skal man lige et par timer længere væk.                                                                                                                            Alt i alt var det en skøn tur i godt selskab og oplevelser, jeg aldrig kan glemme. Det var enormt imponerende at opleve, hvor anderledes Chaco er i forhold til resten af Paraguay. Jeg ved godt, at Paraguay ikke har ry for fantastisk natur som for eksempel Argentina, men det er altså en fejl. Dét, der gør det ekstra specielt for mig er, at det ikke ligner noget, jeg før har set eller hørt om. I følge mig er Paraguay ekstremt undervurderet - det gemmer på så meget interessant, og jeg kan ikke vente med at se endnu mere.                                            
- Maria

fredag den 21. oktober 2016

JEG ER EN FORKÆLET DANSKER

Vækkeuret ringer, og jeg får tvunget min krop ud af sengen. Jeg er træt efter en lang nat, som mest bestod af vågne timer. Det regnede, lynede og tordnede, hvilket ledte til uendelige mængder af gøen fra gadens hunde. Jeg gnider mig i øjnene og lister ud på badeværelset, hvor jeg forgæves forsøger at tænde lyset. Nattens strabadser resulterede i strømafbrydelse i hele nabolaget. Lidt irriteret fortsætter jeg ud i køkkenet for at lave morgenmad, men bliver afbrudt af min værtsfar, som siger, at jeg bare kan blive hjemme fra skole i dag. "Fedt!" tænker jeg, og krybber tilbage i seng for at få indhentet de tabte timers søvn. 

Næste gang jeg vågner er klokken ved at være ni, og med mine værtsforældre på arbejde og sovende søskende, er der ikke meget liv i huset. Endnu engang forsøger jeg at tænde lyset i håb om at strømmen er tilbage, men intet sker. En teenager uden internet i år 2016 er nødt til at tænke kreativt, så jeg beslutter mig for at udnytte tiden fornuftigt og slår op i min spansk bog. Efter at have læst de samme sider igennem tyve gange, tager jeg mig selv i at stirre tomt ud i luften - kedsomheden har vundet. 

Heldigvis, er vejret er klaret op, så jeg hopper i tøjet og går mig en tur. Vejene er næsten øde, da ingen andre frivilligt begiver sig ud i fuld sol og 36 grader. Da jeg når det store lyskryds, får jeg dog øje på en pige. Hun er nok omkring 10 år og bærer rundt på et spædbarn, mens en ældre dame går med stok ved siden af. De vandrer naivt fra bil til bil i håb om at få penge. Det er ikke fordi, at det er et sjældent syn her, men det gør alligevel et stort indtryk og efterlader mig altid med en klump i halsen. 

Jeg bliver lidt sur på mig selv. Hvordan kan jeg tillade mig at være irriteret bare fordi, jeg ikke har internet og strøm i et døgn, når der er mennesker som dem? Tingene bliver virkelig sat i perspektiv, når man lever midt i det. Folk i Danmark har flere gange brugt den der: "tænk på de fattige børn i Afrika", hvor man selvfølgelig sender dem en lille tanke, men derefter fortsætter med at brokke sig over sine luksusproblemer. Jeg kan kun grine af mig selv og nyde, at blive udfordret, for helt ærligt - det er jo ynkeligt. 

Puha, haha - det var en lang smøre, men jeg håber, at dette indlæg kan inspirere nogen af jer til at stoppe op og tænke en ekstra gang inden I brokker jer over at skulle cykle med modvind, at aftensmaden ikke lige er livretten, eller hvad vi ellers kan opleve af latterlige "problemer". Det er i den grad gået op for mig, hvor priviligeret vi er med et liv i Danmark - det er bare med at huske at værdsætte det. 

- Maria 

fredag den 14. oktober 2016

SPØRGERUNDE #1

Dagens indlæg er en besvarelse på nogen af de spørgsmål, som I har stillet. Jeg har dog tilladt mig selv at sortere lidt, da nogen af dem mindede om hinanden. I er selvfølgelig altid velkommen til at skrive, hvis der er mere, I gerne vil høre om.

Har du lært at snakke spansk? Jeg ville ønske, at jeg kunne svare "Ja!", men det ville være løgn. Jeg kan for det meste opfatte, hvad samtaler handler om og forstå, hvis folk snakker langsomt, tydeligt og direkte til mig. Derudover kan jeg sammensætte helt enkelte sætninger og en masse ord. Jeg må ærligt indrømme, at jeg er rigtig utålmodig, men heldigvis er jeg endelig(!!) begyndt til spansk, så det kommer forhåbentlig snart.

Hvad er den største, positive forskel på Paraguay og Danmark? Menneskerne, menneskerne og atter menneskerne! De har en helt anden og meget mere åben, afslappende og skøn mentalitet. Jeg kan godt føle, at jeg befinder på en anden planet, da det virker uvirkeligt, at alle bare er så kærlige. 

Er der nogen lækre drenge? Haha, ikke rigtigt - desværre.

Hvad spørger dine klassekammerater dig om i forhold til Danmark? Alt. Jeg har virkelig fået de underligste spørgsmål. Det er alt fra, om vi har isbjørne til, hvordan vi fester. Generelt, er alle helt vildt nysgerrige - så det er flere gange sket, at mine lærere har sat en hel time af bare til at holde 'spørgerunde', haha.
Hvad savner du mest fra Danmark? Hmm, det er et svært spørgsmål, men jeg tror, at det er 'det kendte' - misforstå mig nu ikke, jeg elsker og værdsætter alle de nye oplevelser, jeg får, men til tider kan det godt være lidt overvældende, at alt er ukendt. Jeg er et enormt tryghedsmenneske, hvilket bliver udfordret, når jeg lige pludselig er helt ude af min komfortzone. Når det så er sagt, er der utroligt mange fede ting, som overskygger de ting, jeg savner.

Hvor ofte skyper du med din familie? Det gør jeg cirka en gang i ugen.

Hvad spiser du? Det er meget forskelligt - til sociale arrangementer er det altid asado, hvilket jeg bestemt ikke kan klage over. Asado består nemlig af lækkert, grillet kød i uendelige mængder - hvis der er noget paraguayerne aldrig gør, så er det at gå sultne fra bordet. I hverdagen spiser jeg som regel bare, hvad jeg har lyst til, da vi aldrig spiser sammen. 

Træner du stadig, som du gjorde i Danmark? Ja, sådan cirka. Mine skoledage er enormt korte, så det er ikke et problem at nå. Jeg er netop skiftet til at nyt center, hvor mine veninder også træner, hvilket er vildt fedt. Der er altid høj musik, dans og god stemning. Dog, har alle fitnesscentre her lukket om søndagen, da det er dagen, hvor man altid slapper af med god mad og familien. 

Har du præsenteret din værtsfamilie for dansk mad? Haha, ja. Jeg kan desværre ikke prale med de store madtalenter indenfor klassisk dansk mad, men især hakkebøf med bløde løg er en stor favorit.

Har du oplevet noget, som er helt anderledes fra Danmark? Det har jeg i den grad! En af de ting, som falder mig først ind er fattigdommen. Her er det ikke unormalt at leve på gaden, hvilket virker skræmmende for mig, som er vant til velfungerende Danmark. Til gengæld, er det enormt smukt og livsbekræftende at opleve, hvor glade og taknemmelig folk alligevel er. 
Hvordan er vejret for tiden? Det er enormt skiftende. Morgenerne er cirka 20 grader, hvor det i løbet af samme dag kan blive op til 35 grader. 

Hvad er Paraguay kendt for? Nu er det ikke fordi, at Paraguay er vildt kendt, men det har alligevel nogen mærkværdige kendetegn. Paraguay er et småt land i hjertet af Sydamerika. Landet er opdelt af en kæmpe flod, som blandt andet benyttes til at eksportere enorme mængder soya. Derudover har de noget af det bedste kød i verden, en meget festlig nationaldans og deres helt eget sprog. 


- Maria

mandag den 3. oktober 2016

MIN BLAZER

Det er allerede mere end en uge siden, at jeg skrev et indlæg, og jeg kan simpelthen ikke forstå, hvor tiden bliver af. Jeg må nok erkende, at et indlæg om ugen er ret højt sat - da vi på afrejsebriefingen så statistiker over blogaktivitet, gik det kun en vej, og det var ned ad, haha. Heldigvis, har jeg fri fra skole i dag og derfor lidt ekstra tid, så nu er jeg tilbage med endnu et indlæg. Denne gang er det en smule anderledes, da jeg synes, at I skal vide lidt mere om Rotary også.

Én ting, som markerer alle Rotarys udvekslingsstuderende, er vores blazer, men ikke bare en helt almindelig blazer - der er nemlig en særlig tradition omkring den. Igennem mange, mange år er udvekslingsstuderende fra hele verden blevet forvandlet til noget der minder om en landevejsrytter. Traditionen går nemlig ud på, at man skal fylde sin blazer med pins fra de udvekslingsstuderende, man møder i løbet af sit udvekslingsår. Inden afrejse får man udleveret pins fra Rotary, men da alle fra samme land får de samme, laver de fleste deres egne og helt unikke. Det gjorde jeg selvfølgelig også ..eller min mor gjorde nok størstedelen af arbejdet, men jeg sad og så på, haha.



Jeg har nu været her i 43 dage, og min er allerede godt fyldt, så er lidt begyndt at frygte at møde flere - må igang med at fylde armene og ryggen også. Jeg er simpelthen så vild med min blazer, da jeg ser den som et minde for livet. Hver pin har sin egen historie og person bag sig, hvilket også gør, at ingen blazere ender med at være ens.



Sidst, vil jeg lige minde jer om, at I stadig kan nå at stille spørgsmål til min spørgerunde. I kan gøre det HER eller via privat besked.



- Maria