lørdag den 31. december 2016

FELIZ AÑO NUEVO

Waow, jeg kan ikke forstå, at 2016 allerede er ovre! Det har på mange måder været et vildt år fyldt med fantastiske oplevelser, men også med udfordringer. Jeg er næsten halvvejs i mit udvekslingsår, hvilket er helt uvirkeligt. Lige nu vil jeg bare gerne have, at tiden går i stå!

For mit vedkommende slutter året af med familie middag, et brag af en fest, fyrværkeri i store mængder og den bedste overraskelse: JEG SKAL TIL BRASILIEN! Mine skønne værtsforældre overraskede mig til morgenmaden og spurgte, om jeg vil med ..øh, ja tak(!!), så mandag morgen kører vi afsted på en 16 timers tur i bil, hvilket nok skal gå stærkt i godt selskab. I hvert fald, så lover jeg, at I nok skal høre mere om turen i fremtidige indlæg.

Jeg håber også, at I allesammen kommer godt ind i det nye år! Pas på jer selv og hinanden. Vi ses i 2017!

- Maria

tirsdag den 27. december 2016

MIN JULEAFTEN

Dette års jul var unik og utrolig varm med endnu varmere juledage, nemlig helt op til 39 grader. Jeg tilbragte aftenen og natten med mine forældre, to søskende og med min søsters bedste veninde og kæreste. 

9:40 - vågner meget træt efter få timers søvn, da jeg var ude dagen inden.
9:42 - læser en sød besked fra min mor, hvor hun skriver, at hun sendte en julegave med små hilsner fra familie og venner for næsten to måneder siden, som desværre ikke er nået frem. TAK TIL ALLE, SOM ER MED(!!).
9:50 - spiser morgenmad.
10:10 - hopper i tøjet og forsøger at friske mig lidt op.
10:30 - strandet i en meget tæt trafik.
11:00 - skråler med på spanske sange, mens bilen stadig ikke rykker sig.
11:35 - endelig fremme ved supermarkedet, hvor vi bliver kørt i en lille golfvogn, da det er for varmt at gå fra parkeringspladsen.
12:15 - betaler de to fyldte indkøbsvogne og får varerne leveret til bilen af to store mænd.
13:00 - sultne efter endnu en køretur i overdreven tæt trafik, ankommer vi hjemme.
13:15 - spiser og skyper med familiens tidligere udvekslingsstuderende ..blandt andet en fra Danmark, wuhu.
13:20 - savner dansk jul en smule, men glemmer det hurtigt igen.
14:35 - tager i shoppingcenter for at købe et par julegaver.
17:00 - hjemme igen for at klæde om, inden at den står på en tiltrængt pooltur.
17:30 - skyper med familien for at ønske dem en glædelig jul, hvilket selvfølgelig blev gjort fra misundelsesværdige omgivelser, haha. 
18:30 - smutter hjem for at spise og slappe af.
19:35 - bader og gør mig klar.
20:40 - forsinket kører vi afsted mod kirken.
20:50 - gudstjeneste med paraguaisk julemusik.
21:30 - kører forbi min farmor for at ønske hende en glædelig jul.
22:10 - min søster køber de sidste julegaver i god tid eller noget.
22:45 - ankommer hjemme, hvor der dufter dejligt af det lam, som har været i ovnen hele dagen.
23:10 - spiser og snakker.
23:50 - får besked på ikke at gå ud for huset, da der åbenbart er mænd, som render rundt og skyder med geværer. 
00:00 - "SKÅÅÅL!" bliver der sagt (på dansk, selvfølgelig)
00:02 - løber ud i haven for at se på fyrværkeri.
00:30 - danser om juletræ, mens min familie forsøger at synge "Nu er det jul igen".
01:05 - pakker gaver op.
02:00 - hygger i haven med fyrværkeri og stjernekastere.
02:50 - snakker hurtigt med mor og far i Danmark, som lige er stået op.
03:00 - hører god musik og snakker.
03:40 - går træt i seng efter en dejlig dag.

Det var så min meget anderledes juleaften. Jeg håber også, at I alle havde en hyggelig aften med dem, I elsker. Dansk jul er noget helt specielt, som er svær at slå, men den er der heldigvis næste år igen og det ser jeg frem til!

- Maria


mandag den 19. december 2016

LIDT OM FAMILIESKIFT

Endelig er jeg flyttet ind hos min nye familie ..forhåbentlig for sidste gang inden marts, hvor jeg skifter til den sidste. Det er nemlig sådan, at man med Rotary har 2-4 familier i løbet af sin udveksling. Jeg har dog allerede formået at bo hos 5 forskellige. 
I starten af december skiftede jeg til en den familie, som jeg skulle have boet hos indtil marts, men da det ikke fungerede, flyttede jeg allerede efter en uge. Grunden kommer jeg ikke til at skrive her, da jeg ikke har lyst til at udstille nogen. Det hele skete meget hurtigt, da jeg har verdens bedste Rotary klub, som gør alt, hvad de kan, for at jeg er glad og trives. Jeg startede derfor med at flytte ind hos Myriam, klub formanden, hvilket var så hyggeligt! Desværre, skulle hun på ferie, så det var kun ganske kort. Derefter flyttede jeg ind hos min fantastiske counselor, Angie. Sidst, men ikke mindst flyttede i går jeg ind hos en super sød familie bestående af en far, mor og to ældre søskende, som begge har været på udveksling - og den ene i Danmark, hehe. Vi har allerede snakket en hel masse dansk, hvilket er vildt underligt, da jeg næsten har glemt det. Jeg nyder, at have en som kender til den danske kultur og ordet "hygge".

Det var bare lige en super kort og måske lidt forvirrende update. Selvom det har været en måned med alle mine ting pakket i kufferter på grund af de utroligt mange flytninger, tager jeg det med som en oplevelse, men jeg nyder, at der er kommet lidt ro på. I må alle have en hyggeligt jul med alt, hvad det indebærer. 

- Maria

tirsdag den 29. november 2016

100 DAGE

Pludselig ramte den mig. En underlig følelse, som ikke kan sammenlignes med noget andet. Den kommer og går – dukker op på de mærkeligste tidspunkter, og er generelt bare svær at sætte ord på. Hjemveen. Jeg hørte om den utallige gange på de forskellige forberedelsesmøder, men tog den ikke rigtigt videre til eftertanke, da den blev overskygget af det eventyr, der ventede forude. Nu, hvor jeg sidder midt i eventyret, giver det hele lidt mere mening. 

Inden jeg satte mine fødder i flyet, blev der altid brugt ord som modigt, sejt og spændende, når jeg fortalte om, at jeg skulle være udvekslingsstuderende, men jeg forstod egentlig ikke hvorfor. Helt ærligt, det er jo bare et år -  hvor slemt kan det være? Jeg er vant til en dejlig familie, venner og skole i Danmark, og jeg regnede med, at det samme ventede i den anden ende. Det er ikke fordi, at det er helt ved siden af, men ovenikøbet er der også et nyt sprog, kultur og de dertilhørende udfordringer. Jeg forstår det nu. Jeg forstår, hvorfor det er modigt. I løbet af min udveksling har jeg haft nogen af de hårdeste dage i mit liv og været mere ked af det, end jeg troede var muligt. Jeg har haft dage, hvor de 11 måneder virkede uendelige, og alt jeg kunne tænke på var, hvordan jeg kunne få tiden til gå hurtigere. Det er ikke altid fordi, der er noget konkret, men fordi at jeg egentlig bare har brug for noget så enkelt som et kram fra min mutti – og når det er det, man mangler, så er 11.000 kilometer fra Danmark helt uoverskueligt. Når det så er sagt, har jeg også haft nogen af de bedste dage, hvor alt er en leg, og jeg ønsker at blive her for evigt. Jeg har mødt fantastiske mennesker og fået oplevelser, som jeg vil huske resten af mit liv. 

Udvekling er en særlig ting, og det vil kun de, som har oplevet det, kunne forstå. Jeg har altid været vant til at rejse, og jeg elsker det, men det er bare ferie. Når man står alene på den anden side af jorden, er det noget helt andet. Selvom, at det til tider har virket lettere bare at booke en flybillet til Danmark, så er det slet ikke så enkelt – for hvad så, når man er hjemme? Der er også problemer og dårlige dage. Jeg har heldigvis altid været stædig, hvilket jeg virkelig har glæde af nu. Når man først har kæmpet sig igennem svære tider, virker glæderne bare så mange gange federe. Jeg tog ikke på udveksling for at komme væk eller fordi, jeg ikke kan lide min hverdag i Danmark, men derimod for at lære og opleve en anderledes kultur. Én ting, som jeg virkelig værdsætter ved Paraguay er, hvordan folk behandler hinanden. Alle fordomme er ryddet, og erstattet af ærlighed og varme. Folk er så gode til at komplimentere og give plads til hinandens forskelligheder, hvilket jeg ser som fantastiske egenskaber! Jeg har i hvert fald allerede en lang liste af positive oplevelser, som jeg vil tage med hjem i bagagen.

Efter de sidste par måneder kan jeg sætte hak ved, at jeg er blevet stærkere, klogere, mere forstående, mere moden og mere selvstændig. Jeg er i den grad blevet skubbet ud af min komfortzone, og selvom at det til tider virker skræmmende og uoverskueligt, er det det hele værd. Det er ude af ens komfortzone og de trygge rammer, at man virkelig lærer – og det er helt sikker noget, som jeg synes, at alle burde gøre mindst én gang. Jeg har lært så meget om mig selv, og de ting, der virkelig betyder noget. Jeg vidste for eksempel ikke, hvor meget alt i Danmark egentlig betyder for mig, da det bare var min hverdag og en selvfølge – men hold nu op, hvor er Danmark et fantastisk og velfungerende land! Forstå mig ret – jeg elsker Paraguay og mit liv her, men Danmark er mit hjem.

Jeg håber, at dette indlæg også kan hjælpe andre, som måske selv sidder med hjemve lige nu. Det kan godt virke lidt som et tabu, når man læser om alle de fantastiske ting, som andre udvekslingsstuderende oplever - for der er jo ingen, der gider at være den, som ikke har det fedt. Jeg kunne til tider føle, at jeg var den eneste, som ikke var glad hele tiden, men når jeg så snakkede med andre, havde de det på nøjagtig samme måde. Det er virkelig en rutschebane, så man må bare huske sig selv på, at i morgen er en ny dag. 100 dage er så langt, som jeg er nået i mit eventyr, og jeg ser utroligt meget frem til resten!

- Maria

mandag den 21. november 2016

ENDNU EN SKØN WEEKEND

Waow, det føles som i går, at jeg skrev det forrige indlæg. Tiden flyver afsted, og jeg kan slet ikke følge med. I dag er min 3 måneders dag, hvilket betyder, at jeg kun har 7-8 måneder tilbage før, at jeg igen står på dansk jord begravet i lektier og dårligt vejr - så jeg forsøger at nyde hvert øjeblik her! 

Én ting, som i den grad blev nydt var denne weekend. Der blev både kørt i bjerge, besøgt forskellige byer og ikke mindst badet i det smukkeste vandfald. Jeg formåede heldigvis at forevige det hele på billeder og video, og selvom det er langt mere fantastisk i virkeligheden, skal I ikke snydes for at se det. Jeg havde planlagt at lave en video, men efter flere timers forsøg må jeg erkende, at det ikke kan lade sig gøre. Min computer vil simpelthen ikke samarbejde, så i må nøjes med billederne herunder.
- Maria

tirsdag den 8. november 2016

DU VED, AT DU ER I PARAGUAY NÅR.. #2

..du ser ridende politi
Trafikken er som sagt meget vild, og folk kører fuldstændig efter deres egne regler. Det betyder, at det er meget svært for ambulance og politi at komme hurtigt frem, og da det er de færreste veje, der har asfalt, er det ofte lettere at komme rundt til hest.
..du skal smide brugt toiletpapir i skraldespanden. 
De første par dage glemte jeg det altid, da det var en svær vane at bryde, men toilettet stopper, så det er en nødvendighed. Det er virkelig ikke særlig lækkert, men heldigvis bliver den tømt hele tiden.

..du ikke kan være alene med en fra modsatte køn. 
På så mange punkter er paraguayerne meget mere loose, men det gælder ikke kæresteri. Min værtssøster måtte for eksempel kun være sammen med fyre, hvis hendes far kunne holde øje med dem. Derudover må de ikke gå ind på hendes værelse, og sådan er det faktisk for de fleste af mine veninder her.

..du bor med dine bedsteforældre. 
Familielivet bliver dyrket på en hel anden måde her. Alle søndage er dedikeret familien og hvis det ikke er nok, flytter man bare sammen - det er tilfældet for min næste værtsfamilie, men det skal jeg nok fortælle mere om inden længe.

..du ikke kan finde et fodgængerfelt. 
Vejene er simpelthen ikke beregnet til andet end biler, derfor skal man lede længe efter et fodgængerfelt. 

..dine venner skriver "jajaja". 
I starten var jeg topforvirret, men efter at mine spanskfærdigheder er blevet bedre, er det gået op for mig, hvad det betyder. H er stum og J giver h-lyden, så hvis de skrev "hahaha" ville lyde som en tur ved tandlægen: "aaahh."

..du vasker dit undertøj i brugeren. 
Undertøj er en meget privat ting her, så selvom det er vores maid, der vasker tøj, skal man klare sit undertøj selv. Man fylder bare en lille spand med meget varmt vand og sæbe, og så er det faktisk ikke sværere, haha.

..der er politifolk med pistoler alle vegne. 
Det gælder både foran skolen, i supermarkedet og i gaderne. Det virker lidt skræmmende, men jeg prøver at se på det som en tryghed.

..ekstraundervisning og lektiehjælp er nødvendigt. 
Alle mine venner, som kan det mindste engelsk, har taget timer i weekenden, som de i øvrigt betaler rigtig mange penge for. Det samme gælder for min værtslillebror, men det er bare lektierne, han får hjælp til.

..du betaler 2000 for en busbillet. 
Bare rolig, deres penge har ingen værdi. 2000 guarani, som de hedder, svarer til cirka 2,5 kroner.
Det var så fortsættelsen på min liste over de ting, jeg finder anderledes. Det er efterhånden blevet svært at vælge, da jeg har så mange ting at fortælle om - så der kommer helt sikkert flere indlæg som disse i fremtiden.

- Maria

fredag den 28. oktober 2016

WEEKENDTUR TIL CHACO

Jeg tilbragte weekenden med Rotary i den del af Paraguay, som kaldes "Chaco". Paraguay er nemlig opdelt i to dele, hvor den ene er fyldt med byer, butikker, og arbejdspladser - altså, de normale ting, mens den anden, Chaco, har få indbyggere, kæmpe gårde og unik natur.        Vi kørte fredag ved midnat og fortsatte hele natten, indtil vi nåede byen Filadelfia. Her spiste vi morgenmad og tog på tre forskellige museer. Filadelfia har en masse historie i og med, at der bor folk som ankom fra Tyskland for mange, mange år siden. I dag har de deres eget lille tysksnakkende samfund samt en dialekt, som kaldes plattdeutsch. Efter rundvisning på en af muserne, blev der sagt "mojn", hvilket gik lige i mit Sønderjyske hjerte, haha. Derefter oplevede vi noget, som var knap så sjovt. Der var en lille skudepisode på parkeringspladsen. Der lød skud og en masse skrig - to mænd var blevet ramt og lå med blod ud over det hele. Det var meget uvirkeligt, og jeg følte lidt, at jeg var med i en film.                                                                                            Dagen fortsatte, og næste stop var et smut forbi indianerne. Det var en helt vildt fed og anderledes oplevelse. De var for det første meget mørke i forhold til de andre fra Paraguay, og derudover lever de meget fattigt og primitivt ..men alligevel bød de os velkommen med åbne arme og store smil, hvilket bare er så livsbekræftende.                                           Så gik turen ellers videre til det sted, hvor vi skulle overnatte. Det var en kæmpe farm med smuk natur og en masse dyr. Efter en tiltrængt nat i en rigtig seng stod vi op og spiste, hvorefter vi var på ride-, kano- og vandretur.                                                                         Efter frokost satte vi kursen mod Asunción, da vi havde en 7 timers køretur forude. Efter de første timer tog vi et stop ved en smuk saltvandssø og en slags zoologisk have, som var fyldt med dyr fra Chaco - herunder blandt andet myreslugere, aber, vildsvin og tusindevis af forskellige fugle. Faktisk, er der også vilde pumaer, men så skal man lige et par timer længere væk.                                                                                                                            Alt i alt var det en skøn tur i godt selskab og oplevelser, jeg aldrig kan glemme. Det var enormt imponerende at opleve, hvor anderledes Chaco er i forhold til resten af Paraguay. Jeg ved godt, at Paraguay ikke har ry for fantastisk natur som for eksempel Argentina, men det er altså en fejl. Dét, der gør det ekstra specielt for mig er, at det ikke ligner noget, jeg før har set eller hørt om. I følge mig er Paraguay ekstremt undervurderet - det gemmer på så meget interessant, og jeg kan ikke vente med at se endnu mere.                                            
- Maria

fredag den 21. oktober 2016

JEG ER EN FORKÆLET DANSKER

Vækkeuret ringer, og jeg får tvunget min krop ud af sengen. Jeg er træt efter en lang nat, som mest bestod af vågne timer. Det regnede, lynede og tordnede, hvilket ledte til uendelige mængder af gøen fra gadens hunde. Jeg gnider mig i øjnene og lister ud på badeværelset, hvor jeg forgæves forsøger at tænde lyset. Nattens strabadser resulterede i strømafbrydelse i hele nabolaget. Lidt irriteret fortsætter jeg ud i køkkenet for at lave morgenmad, men bliver afbrudt af min værtsfar, som siger, at jeg bare kan blive hjemme fra skole i dag. "Fedt!" tænker jeg, og krybber tilbage i seng for at få indhentet de tabte timers søvn. 

Næste gang jeg vågner er klokken ved at være ni, og med mine værtsforældre på arbejde og sovende søskende, er der ikke meget liv i huset. Endnu engang forsøger jeg at tænde lyset i håb om at strømmen er tilbage, men intet sker. En teenager uden internet i år 2016 er nødt til at tænke kreativt, så jeg beslutter mig for at udnytte tiden fornuftigt og slår op i min spansk bog. Efter at have læst de samme sider igennem tyve gange, tager jeg mig selv i at stirre tomt ud i luften - kedsomheden har vundet. 

Heldigvis, er vejret er klaret op, så jeg hopper i tøjet og går mig en tur. Vejene er næsten øde, da ingen andre frivilligt begiver sig ud i fuld sol og 36 grader. Da jeg når det store lyskryds, får jeg dog øje på en pige. Hun er nok omkring 10 år og bærer rundt på et spædbarn, mens en ældre dame går med stok ved siden af. De vandrer naivt fra bil til bil i håb om at få penge. Det er ikke fordi, at det er et sjældent syn her, men det gør alligevel et stort indtryk og efterlader mig altid med en klump i halsen. 

Jeg bliver lidt sur på mig selv. Hvordan kan jeg tillade mig at være irriteret bare fordi, jeg ikke har internet og strøm i et døgn, når der er mennesker som dem? Tingene bliver virkelig sat i perspektiv, når man lever midt i det. Folk i Danmark har flere gange brugt den der: "tænk på de fattige børn i Afrika", hvor man selvfølgelig sender dem en lille tanke, men derefter fortsætter med at brokke sig over sine luksusproblemer. Jeg kan kun grine af mig selv og nyde, at blive udfordret, for helt ærligt - det er jo ynkeligt. 

Puha, haha - det var en lang smøre, men jeg håber, at dette indlæg kan inspirere nogen af jer til at stoppe op og tænke en ekstra gang inden I brokker jer over at skulle cykle med modvind, at aftensmaden ikke lige er livretten, eller hvad vi ellers kan opleve af latterlige "problemer". Det er i den grad gået op for mig, hvor priviligeret vi er med et liv i Danmark - det er bare med at huske at værdsætte det. 

- Maria 

fredag den 14. oktober 2016

SPØRGERUNDE #1

Dagens indlæg er en besvarelse på nogen af de spørgsmål, som I har stillet. Jeg har dog tilladt mig selv at sortere lidt, da nogen af dem mindede om hinanden. I er selvfølgelig altid velkommen til at skrive, hvis der er mere, I gerne vil høre om.

Har du lært at snakke spansk? Jeg ville ønske, at jeg kunne svare "Ja!", men det ville være løgn. Jeg kan for det meste opfatte, hvad samtaler handler om og forstå, hvis folk snakker langsomt, tydeligt og direkte til mig. Derudover kan jeg sammensætte helt enkelte sætninger og en masse ord. Jeg må ærligt indrømme, at jeg er rigtig utålmodig, men heldigvis er jeg endelig(!!) begyndt til spansk, så det kommer forhåbentlig snart.

Hvad er den største, positive forskel på Paraguay og Danmark? Menneskerne, menneskerne og atter menneskerne! De har en helt anden og meget mere åben, afslappende og skøn mentalitet. Jeg kan godt føle, at jeg befinder på en anden planet, da det virker uvirkeligt, at alle bare er så kærlige. 

Er der nogen lækre drenge? Haha, ikke rigtigt - desværre.

Hvad spørger dine klassekammerater dig om i forhold til Danmark? Alt. Jeg har virkelig fået de underligste spørgsmål. Det er alt fra, om vi har isbjørne til, hvordan vi fester. Generelt, er alle helt vildt nysgerrige - så det er flere gange sket, at mine lærere har sat en hel time af bare til at holde 'spørgerunde', haha.
Hvad savner du mest fra Danmark? Hmm, det er et svært spørgsmål, men jeg tror, at det er 'det kendte' - misforstå mig nu ikke, jeg elsker og værdsætter alle de nye oplevelser, jeg får, men til tider kan det godt være lidt overvældende, at alt er ukendt. Jeg er et enormt tryghedsmenneske, hvilket bliver udfordret, når jeg lige pludselig er helt ude af min komfortzone. Når det så er sagt, er der utroligt mange fede ting, som overskygger de ting, jeg savner.

Hvor ofte skyper du med din familie? Det gør jeg cirka en gang i ugen.

Hvad spiser du? Det er meget forskelligt - til sociale arrangementer er det altid asado, hvilket jeg bestemt ikke kan klage over. Asado består nemlig af lækkert, grillet kød i uendelige mængder - hvis der er noget paraguayerne aldrig gør, så er det at gå sultne fra bordet. I hverdagen spiser jeg som regel bare, hvad jeg har lyst til, da vi aldrig spiser sammen. 

Træner du stadig, som du gjorde i Danmark? Ja, sådan cirka. Mine skoledage er enormt korte, så det er ikke et problem at nå. Jeg er netop skiftet til at nyt center, hvor mine veninder også træner, hvilket er vildt fedt. Der er altid høj musik, dans og god stemning. Dog, har alle fitnesscentre her lukket om søndagen, da det er dagen, hvor man altid slapper af med god mad og familien. 

Har du præsenteret din værtsfamilie for dansk mad? Haha, ja. Jeg kan desværre ikke prale med de store madtalenter indenfor klassisk dansk mad, men især hakkebøf med bløde løg er en stor favorit.

Har du oplevet noget, som er helt anderledes fra Danmark? Det har jeg i den grad! En af de ting, som falder mig først ind er fattigdommen. Her er det ikke unormalt at leve på gaden, hvilket virker skræmmende for mig, som er vant til velfungerende Danmark. Til gengæld, er det enormt smukt og livsbekræftende at opleve, hvor glade og taknemmelig folk alligevel er. 
Hvordan er vejret for tiden? Det er enormt skiftende. Morgenerne er cirka 20 grader, hvor det i løbet af samme dag kan blive op til 35 grader. 

Hvad er Paraguay kendt for? Nu er det ikke fordi, at Paraguay er vildt kendt, men det har alligevel nogen mærkværdige kendetegn. Paraguay er et småt land i hjertet af Sydamerika. Landet er opdelt af en kæmpe flod, som blandt andet benyttes til at eksportere enorme mængder soya. Derudover har de noget af det bedste kød i verden, en meget festlig nationaldans og deres helt eget sprog. 


- Maria

mandag den 3. oktober 2016

MIN BLAZER

Det er allerede mere end en uge siden, at jeg skrev et indlæg, og jeg kan simpelthen ikke forstå, hvor tiden bliver af. Jeg må nok erkende, at et indlæg om ugen er ret højt sat - da vi på afrejsebriefingen så statistiker over blogaktivitet, gik det kun en vej, og det var ned ad, haha. Heldigvis, har jeg fri fra skole i dag og derfor lidt ekstra tid, så nu er jeg tilbage med endnu et indlæg. Denne gang er det en smule anderledes, da jeg synes, at I skal vide lidt mere om Rotary også.

Én ting, som markerer alle Rotarys udvekslingsstuderende, er vores blazer, men ikke bare en helt almindelig blazer - der er nemlig en særlig tradition omkring den. Igennem mange, mange år er udvekslingsstuderende fra hele verden blevet forvandlet til noget der minder om en landevejsrytter. Traditionen går nemlig ud på, at man skal fylde sin blazer med pins fra de udvekslingsstuderende, man møder i løbet af sit udvekslingsår. Inden afrejse får man udleveret pins fra Rotary, men da alle fra samme land får de samme, laver de fleste deres egne og helt unikke. Det gjorde jeg selvfølgelig også ..eller min mor gjorde nok størstedelen af arbejdet, men jeg sad og så på, haha.



Jeg har nu været her i 43 dage, og min er allerede godt fyldt, så er lidt begyndt at frygte at møde flere - må igang med at fylde armene og ryggen også. Jeg er simpelthen så vild med min blazer, da jeg ser den som et minde for livet. Hver pin har sin egen historie og person bag sig, hvilket også gør, at ingen blazere ender med at være ens.



Sidst, vil jeg lige minde jer om, at I stadig kan nå at stille spørgsmål til min spørgerunde. I kan gøre det HER eller via privat besked.



- Maria


onsdag den 21. september 2016

SIDEN SIDST HAR JEG.. #2

..været til en katolsk gudstjeneste
Hmm, lad mig sige det sådan - det var en oplevelse. Ikke lige, hvad jeg har lyst til at gøre hver dag, men heller ikke noget, jeg ville være foruden. Gudstjenesten varede hele 3 timer, hvilket føltes endnu længere, da jeg ikke forstod noget, haha.
..været på introcamp
Årgh, jeg savner det allerede. Det var en hel weekend i selskab med 65 andre unge fra hele verden - herunder 5 andre danskere. Jeg kan ikke beskrive, hvor fantastisk det var at være omkring andre, som står i nøjagtig samme situation - det binder os sammen på en helt speciel måde. Weekenden bød på en masse aktiviteter, bytning af pins og snak(!!).
..besøgt en kæmpe park
Her er parker alle steder, og jeg elsker det. Det er et typisk mødested, hvis man enten vil drikke tereté, spille fodbold, på legepladsen eller bare gå en tur. I forbindelse med en fridag fra skole, tog min værtsfar, søskende og jeg ud til en enormt en af slagsen, hvilket var så hyggeligt.
..fejret ungdommens måned
September er simpelthen månedén, som alle unge ser frem til - det betyder nemlig masser af aktiviteter og næsten ingen almindelige skoletimer. Vi har i den seneste uge kåret skolens dronning(hvilket jeg næsten blev tvunget til at deltage i), holdt fodboldturnering, dansekonkurrence og en hel masse andet. Min årgang vandt stort set det hele, hvilket kun gjorde stemningen endnu federe. Jeg er vildt imponeret over, hvor talentfulde folk er - næsten alle har én ting, som de er vildt dygtige til. Hvis det lyster, kan I se en kort video fra dansene HER og HER. Jeg er ikke meget for at indrømme det, men selv drengene har løsere hofter, end jeg har ..og det er de bestemt ikke bange for at vise.
..nået min månedsdag
Det er ikke til at fatte, men jeg har allerede været her i en måned. Jeg ved ikke, hvad jeg skal tænke om det, da det virker så uvirkeligt. På den ene side er det gået vildt hurtigt - alt for hurtigt - men alligevel også langsomt. Det er svært at forklare, men jeg forsøger i hvert fald bare at nyde hvert øjeblik.

Det var så en lille opsamling på nogen af de ting, jeg har lavet siden sidst. Jeg håber, at I har det godt i Danmark og nyder de sidste solstråler. Her har vi netop afsluttet vinteren, så jeg har udsigt til en hel masse varme. 

- Maria

onsdag den 14. september 2016

WEEKENDENS OPLEVELSER

Jeg er stadig helt høj efter weekendens strabadser. Det er svært ikke at smile hele tiden, da jeg simpelthen bare er så taknemmelig for denne kæmpe oplevelse. 

Fredag var jeg til spisning med min Rotaryklub. Der var en masse unge, som netop er kommet hjem efter et år i udlandet - en af dem havde været i Danmarl og kunne derfor dansk ..jeg skulle dog anstrenge mig for ikke at slå over i engelsk eller spansk, da det virkede så unaturligt at snakke dansk igen. Vi var i det fedeste hus med kæmpe pool og gril, hvor en kok stod og lavede mad.

Lørdag tog min værtssøster, Ara, og jeg i zoo og på marked. Vi sluttede aften af hos min (forhåbentlig) anden værtsfamilie, hvilket var vildt hyggeligt.

Så det bedste af det hele - nemlig søndagen - den tilbragte jeg som sagt i et naturresort under navnet 'Eco Reserva Mbatovi'. Mine forventninger var høje, faktisk så høje, at jeg frygtede at blive skuffet, men det var bestemt ikke tilfældet. Det var helt klart den fedeste dag indtil videre! Jeg kan ikke beskrive det med ord, så I må istedet nøjes med en lille video fra dagen. 

- Maria

søndag den 11. september 2016

EN TYPISK HVERDAG

6:00 - jeg bliver vækket af mit (irriterende) vækkeur alt for tidligt.

6:02 - kravler ud af sengen og trækker gardinet fra - typisk bliver jeg mødt af solen.

6:05 - jeg sætter mig ved mit bord, og udfylder morgnens '5-minute-journal'.

6:10 - springer i skoleuniformen, som enten består af jeans og polo, nederdel og skjorte eller joggingbukser og t-shirt alt efter ugedagen.

6:14 - jeg sprøjter lidt vand i ansigtet og gnider øjenene åbne ..ja, jeg er vågen.

6:20 - fortsætter ud i køkkenet, hvor jeg bliver stolt gør brug af mine spansk færdigheder og får sagt "buenos días".

6:30 - yay, morgenmad - her spiser jeg typisk yoghurt med frugt og nødder.

6:44 - pakker et æble og fylder min vanddunk.

6:50 - smutter ud af døren efter at min værtsfar råber "vamos".

7:00 - jeg træder ind i et kaos af børn og forsøger at finde nogen, jeg kender.

7:10 - dørene lukkes af politimænd med geværer(😳😳), og morgensamlingen begynder.

7:30 - vi går hen til klassen, mens nationalmelodien spiller.

7:35 - læreren ankommer, timen begynder og resten af klassen kommer dryssende i løbet af dagen.

8:02 - tavlen er nu fyldt med en lang tekst, som jeg ikke fatter noget af.

8:07 - jeg begynder at skrive ned, mens jeg forsøger at gætte, hvad der står - lærerne har ofte en yderst smuk håndskrift ..eller noget.

9:30 - klokken ringer og alle smider alt, hvad de har i hænderne og går ud i skolegården. 

10:00 - timerne fortsætter - kun to timer endnu - jeg frygter allerede gymnasiedagene.

10:42 - begynder at få hovedpine af den konstante støj.

11:50 - her er alle taskerne ofte pakket, og jeg småsnakker med de andre.

12:00 - *DIIIING!!* døren bliver flået op og gangene bliver til en stor trafikprop.

12:15 - ankommer hjemme, hvor jeg går direkte i køkkenet - jeg er så sulten.

12:30 - spiser og tjekker mobilen.

13:00 - hopper ind på værelset, skifter tøj og slapper af.

15:00 - hygger med mine søskende, øver spansk eller tager en tur i parken.

16:10 - spiser igeeeen.

17:00 - hopper i træningstøjet.

17:20 - går mod parken, hvor jeg efterlader min lillebror til fodbold.

17:30 - hilser på den søde ejer af fitnesscenteret og begynder min træning.

19:00 - en masse tømte vandflasker, øvelser og liter sved senere siger jeg farvel og går mod fodboldbanen.

19:25 - spiser 'tidlig' aftensmad og snakker med dem, som er hjemme.

20:30 - tager et meget tiltrængt bad.

21:00 - siger godnat og falder om i sengen, hvor jeg tjekker mobilen og udfylder min bog.

22:00: ZZzzzzz....

Det er så, hvordan en helt normal hverdag forløber for mig - meget rutinepræget, hvilket jeg nyder, da weekenderne er det stik modsatte. Det eneste der varierer er timerne efter skole og inden træning. Jeg er rigtig glad for tiden og nyder alle dagene. I dag skal jeg på tur med Rotary til et natursted, hvor vi skal hike, klatre og se en masse smuk natur - men der skal nok komme mere om det i næste uge. 


- Maria



søndag den 4. september 2016

2 UGER

Nu har jeg været i dette meget anderledes, men skønne land i to uger. Et land med meget skiftende vejr. Et land med store forskelle fra alt det, jeg kender. Landét, hvor jeg skal tilbringe de næste 10 måneder og lidt mere til. 

Allerede nu, har jeg oplevet en masse - jeg har spist asado, som er grillet kød i ualmindeligt store mængder, vendt mig til, at det at blive fløjtet efter er en hverdagsting, når man ikke ligner alle andre, været ude på en farm, på tur rundt i byen, hængt ud i parken, været til messe på skolen og ikke mindst lært en masse nye mennesker at kende. Jeg er begyndt at få en hverdag og en rutine, hvilket er virkelig dejligt. Tingene virker ikke længere så fremmede, og jeg føler mig mere og mere hjemme i huset og i familien. Åh ja - det spanske er stadig det mest udfordrende. Når man intet forstår, kan vise situationer godt være virkelig trættende - fx. efter en skoledag, hvor støjniveauet er helt i top. Heldigvis, begynder jeg til spansk i denne måned ..eller næste - jeg er jo i Sydamerika😉

Alt i alt, var dette bare en kort update og en "jeg-har-det-godt" bekræftelse. 

- Maria 

tirsdag den 30. august 2016

DU VED, AT DU ER I PARAGUAY NÅR.. #1

..du ser folk rende rundt med enorme "vandbeholdere" - i Argentina, Brasilien og Paraguay drikker ALLE maté eller tereté. Det er en slags te, som bliver drukket i store mængder af en speciel kop med et sugerør. Der hører rigtig meget socialt til og en masse regler, som jeg stadig forsøger at finde rundt i, haha.
..mere end halvdelen af klassen er væk, når det regner - her er regnvejr en god undskyldning for ikke at komme i skole, og af samme grund holder jeg fri i dag. Hvis bare den kunne bruges i Danmark - så ville det ikke blive til mange skoledage, haha.

..du skal købe alt på pose - både ketchup, mælk, sovs, yoghurt osv. ...de kender tydeligvis ikke til kartoner eller flasker.

..du ser dyr de mærkeligste steder - katte i fitnesscenteret, hunde på gaderne og køer på fodboldbanerne. Her er det åbenbart helt normalt, og hvis de går i vejen for bilerne, bliver der bare dyttet igennem.
..du kun kan kommunikere med folk via Whatsapp - tro det eller ej, men ingen har iPhone her. Det betyder, at Messenger er ubrugelig og i stedet erstattet af Whatsap(og der bliver skrevet virkelig mange beskeder).

..du ser busserne køre med åbne døre -  jeg har endnu ikke set en bus med dørene lukkede, og det er altså ligemeget, om de kører i boligkvarterne eller på de store befærdende veje. Faktisk, er der også biblioteksbusser, som fungerer som et almindeligt bibliotek, men kører fra by til by ..tænker, at man skal være hurtig til at læse, hvis man ikke vil ende med at skulle aflevere i den anden ende af landet.
..du har en hushjælp eller fem - her er det meget normalt at have et par damer rendende. De laver alt fra mad, tager opvasken, passer børnene og vasker tøj. Man snakker ikke rigtigt med dem, og skal forlade spisestuen, når de spiser. Hver dag kommer de med mit nyvaskede og strøgede vasketøj, redder min seng og rydder op ..jeg kommer hjem som en forkælet møgunge, mor😉😄.

..vejret laver voldsomme vejrskift - den ene dag kan være med fuld sol og 37 grader, mens der næste dag kan være 16 grader og voldsomme regnskyl ...og når jeg siger regnskyl, så mener jeg virkelig meget regn(!!).

..du ser chipariaer overalt - jeps, du læste rigtigt. Her er der ikke bare pizzeriaer, men også chipariaer, som er et sted der sælger deres berømte chipabrød. Det er et slags brød, som både kan være fyldt, sødt og salt - kun fantasien sætter grænsen.
..du som den eneste kommer til tiden - generelt, er folk her meget "loose" og tager for det meste bare tingene, som de kommer. Det er både afslappende, men også mindre fedt, når man skal vente og aldrig kan forudse, hvor lang tid tingene tager. 

Det var bare få af de ting, som jeg finder anderledes, så bare rolig - der kommer helt sikkert en part to og tre😉

- Maria

onsdag den 24. august 2016

EL PRIMER DÍA DEL COLEGIO

Så er jeg tilbage med endnu et indlæg, og denne gang omhandler det el primer dia del colegio, altså min første skoledag. 

For at starte ud med et lille grin, kan I tage et kig på min smukke skoleuniform. Den består af et par meget løse cowboybukser og en t-shirt med skolens logo. Derudover er der regler for, at man ikke må have farverige sko, makeup, neglelak eller smykker på. Heldigvis, er det kun i 5 timer, at jeg skal have den på. Min skoledag starter nemlig klokken 7 og slutter klokken 12. 


I dag blev jeg hentet af en pige fra klassen og min søde engelsklærer. Vi gik i cirka 5 minutter, og så var vi der. Hver dag starter med morgensamling, som indebærer en fælles besked, sang og bøn. Ikke nok med det, bad engelsklæreren mig om at præsentere mig selv foran hele skolen - altså intet mindre end 3500 børn, som gloede og gav mig et kæmpe bifald efterfølgende. 

Derefter stod den på engelskundervisning, hvilket var chokerende - mine klassekammerater kunne ikke engang noget så simpelt som at præsentere dem selv. Næste time var matematik, og her fattede jeg intet. Det blev derfor til tegnetime, haha. Så havde vi en kort spisepause, og så skulle vi øve march i en time. Vi gik virkelig mange runder om fodboldbanen samtidig med, at alle lærerne løb rundt, fløjtede, skreg og diagerede os. Det var så varmt(!!). Heldigvis, foregik den sidste time i klasselokalet(med masser af aircondition, wuhu) - det blev endnu en tegnetime for mit vedkommende.

Efter en masse kys og kram, kunne jeg gå hjem, hvor vores hushjælp stod klar
med mad, som bestod af en herre lækker suppe med kylling og majsboller. 

Alt i alt, var det en rigtig god dag, dog med lidt for meget opmærksomhed. Alle eleverne stirrede, vinkede og ville hen og røre ved mig konstant. Drengene legede mine bodyguards, hvilket var en stor nødvendighed, haha. Jeg fik så mange komplimenter og tilbud om at tage med ind til byen, i parken og så videre(anden ting, som danskere burde lære af).

Jeg kan desværre ikke poste flere billeder, da telefoner er helt forbudt på skolens område - så I må nøjes med dette, jeg fandt på nettet.

- Maria