søndag den 25. juni 2017

TANKER OM HJEMREJSE

Tanken om at kunne vågne op til solskin og palmer og derefter at bruge dagen på at opleve, nyde og udforske. Det var min forventning om, hvordan mit paraguayske liv skulle foregå. Jeg vidste dog også, at det ville indebære et par ændringer. Venner, familie og de trygge rammer var ikke længere inden for rækkevidde. Det viste sig at betyde mere end, jeg havde regnet med. De første måneder var svære, men på samme tid helt vildt fede. Jeg oplevede så meget, der stod i kæmpe kontrast til mit liv i Danmark. Jeg skulle pludselig til at snakke et nyt sprog, indramme mig efter en anden kultur og ovenikøbet mens, jeg var omringet af helt fremmede mennesker.

Et år er næsten gået, og jeg har virkelig fået det hele godt ind under huden. Jeg føler mig faktisk lidt fremmed ved tanken om at skulle bo i Danmark igen - pludselig har man ikke sko på indenfor, kan smide papiret i toilettet og drikke fra hanen. Det er vildt, hvor meget der kan ændre sig på så kort tid, men inden længe bliver det aktuelt. Det er tid til at sige farvel, sætte mine fødder på flyet og komme tilbage til min 'gamle' tilværelse. Forskellen ved dette farvel og dét, jeg havde i Københavns lufthavn for næsten 11 måneder siden, er bare, at der ikke er noget på gensyn. Dét jeg forlader er ikke bare et land, men hele oplevelsen i det. Jeg kommer aldrig til at leve, som jeg har gjort i løbet af min udveksling. Jeg kommer aldrig til at gå på den samme skole eller omgås af de samme mennesker hver dag. Det er lige meget, hvad jeg gør - det ikke kan ændres. Det er et farvel og selvom jeg ved, at jeg kommer tilbage på ferie inden for det næste år, varer det til uendelighed.

Dette år har på mange måder været med til at forme mig som person. Jeg har oplevet så meget, at jeg bliver rundtosset af bare at se tilbage på forrige måned. Der har i den grad været udfordringer med tårer, men dertilhørende sejrer, som har lært mig så meget. Jeg har lært at forvente det bedste af verden og oplevet det rent faktisk virker. De gange, hvor jeg fejler, dummer mig eller på andre måder møder udfordringer, forsøger jeg at se det hele i et større perspektiv. Jeg er blevet langt bedre til at sige pyt og til at vælge mine problemer med omhu – for helt ærligt, nogen ting er bare ikke værd at bruge energi på. Uanset hvordan man lever, er nogle dage naturligvis bedre end andre, men hvor kommer man langt ved bare at holde positiviteten. Jeg er blevet bedre til bare at leve og forholde mig til det, jeg har omkring mig i øjeblikket og glemme, hvad jeg skal i morgen. Det har været enormt inspirerende at være blandt mennesker, som kan være tilfredse. Mere betyder ikke altid bedre, det vil jeg i hvert fald huske. Jeg har sjælendt mødt mennesker i Danmark, som ikke har travlt med at optimere og måske så meget, at nydelsen bliver overset. Alle, og det er uden undtagelse, ville have godt af at blive skubbet ud af sin komfortzone - det virker lettere at blive i sin egen lille bobbel, men hold nu op, hvor giver det meget i sidste ende. Jeg har i hvert fald fået en helt ny energi til at starte det næste kapitel i mit liv. 

Jeg har aldrig overvejet at give op, men jeg er alligevel virkelig stolt af mig selv over, at jeg har gennemført min udveksling. Det er med trillende tårer, men med kroppen fyldt af glæde og taknemmelighed, at jeg snart forlader dette smukke land. Jeg er klar til at tage hjem, men jeg er slet ikke klar til at tage afsked. 

- Maria


Ingen kommentarer:

Send en kommentar