Endnu engang fik I muligheden for at stille mig et par spørgsmål (især tak til Emma, som bidragede med en del, haha). Denne gang er jeg en del længere i forløbet, hvilket indlægget også bærer præg af - der er nemlig en del, som omhandler de ting, jeg har undværet for mere end otte måneder.
Har pigerne i Paraguay de samme rettigheder, som drengene har? Nej, det har de langt fra. Det er heldigvis bedre end før, men der er stadig enormt mange, som lever på gammeldags manér – kvinden i køkkenet og med børnene, mens at manden tjener pengene. Det er totalt i mod min livsfilosofi, men det desværre sådan, at det er.
Hvad savner du mest ved Danmark? Jeg savner trygheden – det der med, at man kan gå alene eller have sin telefon fremme i gaden. Når man er i et land med mange fattige, risikerer man i langt højere grad at blive bestjålet.
Mærker du, at der er stor forskel på, hvor mange penge folk har? Meget! For eksempel har min veninde otte personer til at arbejde i sit hus - en til at vedligeholde haven, en til at rengøre poolen, en personlig træner, en privat chauffør, en til at lave mad og resten til at gøre rent og vaske tøj. Hendes hus har en kæmpe pool, diverse spille maskiner, et lille fitnesscenter og tre etager, haha. Utroligt nok, er familien stadig helt nede på jorden, så på den måde, mærker jeg det ikke. Alle mine værtsfamilier ligger omkring middelklassen, hvilket kun gælder for de færreste - folk tjener normalt overdrevet meget eller utroligt lidt. Det betyder, at jeg hver dag ser folk, som hverken har sko, mad eller hus.
Hvad er det værste ved at være på udveksling? Hmm, jeg ved ikke, om jeg kan nævne noget der har været direkte slemt, men den største udfordring har været, at man lige pludselig ikke har alt det, man har haft som selvfølge hele livet - herunder sprog, familie og venner. Det er heldigvis kommet med tiden, men der har været perioder, hvor det har virket uoverskueligt.
Hvordan oplever du, at familierne er sammenlignet med Danmark? De er meget forskellige. Jeg har især lagt mærke til, at forældrene tillader langt mindre frihed end, hvad jeg er vant til. Til gengæld forlanger de hverken, at deres børn er ansvarlige og selvstændige. De fleste bor hjemme indtil de nærmer sig de 30 år, men alligevel virker de ikke mere modne end en teenager.
Hvad glæder du dig mest til at komme hjem til? Jeg glæder mig mest af alt til et blive genforenet med mine venner og familie! Derudover ser jeg også frem til at starte på gymnasiet og til at modtage den udvekslingsstuderende, som skal bo i mit hus i 3-4 måneder. Hun hedder Carolina og kommer fra Chile, så jeg får heldigvis en at snakke lidt spansk med, hehe.
Hvad laver du i weekenderne? Det varierer enormt meget! Nogen weekender tager jeg til Rotary arrangementer, fester eller ses med mine venner. Forrige weekend var jeg til Live in Color Festival, som er en 12 timers koncert, hvor der bliver skudt maling ud over publikum.
Oplever du, at paraguayerne er mere troende end, hvad vi er i Danmark? Ja! Både i skolen og derhjemme beder vi, og derudover tager de fleste også i kirke hver søndag. Jeg synes egentlig, at det er interessant at opleve, selvom at jeg ikke selv specielt troende.
Hvilke madvare har du skulle undvære siden, at du tog afsted? Røget laks, god chokolade, hytteost og skyr, haha – det er i hvert fald på menuen for, hvad jeg skal have på min første dag i Danmark.
Hvordan er det at bo hos værtsfamilier? Det er fedt! Jeg lærer og oplever i hvert fald lært rigtigt meget. I løbet af året har jeg boet hos fem meget forskellige familier. Det har blandt andet gjort, at jeg er blevet bedre til at tilpasse mig, hvilket jeg helt sikkert kan drage fordel af i fremtiden. Jeg er virkelig blevet tæt til nogen af dem, så det bliver uden tvivl en hård afsked.
- Maria
Ingen kommentarer:
Send en kommentar